FIXME: om opstartsindl�seren
Hvis du installerer en diskl�s arbejdsstation, giver opstart fra en harddisk naturligvis ikke mening, s� dette trin springes over.
Din computers f�rste opstart p� egen h�nd kaldes af elektronikingeni�rer r�gtesten (eng: "the smoke test"). Hvis du har nogen disketter i drevet, skal du fjerne dem. V�lg menupunktet "Genstart systemet".
Hvis du starter direkte op i Debian, og systemet ikke starter, kan du enten bruge det originale installations-opstartsmedie (for eksempel redningsdisketten) eller inds�tte "Egen opstartsdiskette", hvis du lavede en s�dan, og genstarte din computer. Hvis du ikke bruger "Egen opstartsdiskette", skal du sikkert angive nogle opstartsparametre. Hvis du starter op med redningsdisketten eller tilsvarende, skal du angive rescue root=rod, hvor rod er din rodpartition. F.eks. "/dev/sda1".
Debian b�r starte op, og du f�r de samme beskeder, som da du f�rst startede installationssystemet op, efterfulgt af nogle nye beskeder.
Efter opstarten vil du blive bedt om at f�rdigg�re ops�tningen af dit
grundl�ggende system, og derefter v�lge, hvilke yderligere pakker, du vil
installere. Programmet, der leder dig gennem denne proces, hedder
base-config. Hvis du engang �nsker at k�re
base-config igen, kan du k�re base-config som root.
F�rst vil du blive bedt om at angive din tidszone. Efter du har valgt mellem lokal og GMT-maskinurstid, skal du v�lge hvilken region og derefter en by indenfor regionen, som har samme tidszone, som dig selv. Under disse valg kan du taste et enkelt bogstav for at g� ned til de valgmuligheder med det begyndelsesbogstav.
Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke f�r brug for NIS og bekymrer dig ekstra meget om sikkerhed p� denne maskine kan du v�lge "Ja".
Derefter vil du blive spurgt, om du vil installere MD5-adgangskoder. Det er en alternativ m�de at gemme adgangskoder p� din computer, som er mere sikker end den almindelige metode (kaldet "crypt").
Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke skal bruge NIS-underst�ttelse og prioriterer sikkerhed h�jt p� maskinen, kan du sige "Ja".
Medmindre du sagde "Ja" til MD5-adgangskoder vil systemet sp�rge, om
du vil aktivere skyggeadgangskoder. Det er et system, der g�r dit
GNU/Linuxsystem en smule mere sikkert. P� et system uden skyggeadgangskoder
gemmes adgangskoderne i filen /etc/passwd, som alle brugere har
l�seadgang til, fordi den indeholder vitale brugeroplysninger. For eksempel
fort�ller den, hvordan man oms�tter et numerisk bruger-ID til login-navne.
Derfor kan en ondsindet person hente denne fil og angribe den med en udt�mmende
s�gning (dvs. k�re en automatiseret afpr�vning af alle mulige adgangskoder)
med den, i et fors�g p� at finde nogle af adgangkoderne.
Hvis du aktiverer skyggeadgangskoder, vil adgangskoderne i stedet blive gemt i
filen /etc/shadow, som kun kan l�ses og skrives til af root, samt
l�ses af gruppen shadow. Derfor anbefaler vi, at du aktiverer
skyggeadgangskoder.
Genops�tning af skyggeadgangskodesystemet kan g�res til hver en tid med
programmet shadowconfig. Efter installation kan du finde flere
oplysninger i filen /usr/share/doc/passwd/README.debian.gz.
root-kontoen kaldes ogs� superbruger eller systemadministrator. Det er dette login, der omg�r alle sikkerhedsforanstaltninger p� dit system. Root-kontoen b�r kun bruges til at udf�re systemadministration og kun bruges til s� lidt som muligt.
Enhver adgangkode du laver skal indeholde mellem 6 og 8 tegn, og b�r indeholde b�de store og sm� bogstaver s�vel som tegns�tningstegn. V�r ekstra omhyggelig, n�r du angiver root's adgangskode, da det er s� magtfuld en konto. Undg� ord, der st�r i ordbogen eller private oplysninger, der kan blive g�ttet.
Hvis der nogensinde er nogen, der siger at de skal bruge din root-adgangskode, skal du v�re ekstremt forsigtig. Du b�r normalt aldrig give din root-konto v�k medmindre du administrerer en enkelt maskine sammen med flere andre administratorer.
Systemet vil nu sp�rge dig om du vil oprette en normal brugerkonto. Denne konto b�r v�re din personlige standardkonto. Du b�r ikke bruge root-kontoen til dagligt brug eller som din almindelige konto.
Hvorfor ikke? Tja, en grund til ikke at bruge root's privilegier er, at det er ret let at lave permanente skader som root. En anden grund er, at du kan blive lokket til at k�re et trojansk hest-program — det vil sige et program, der udnytter din superbruger-magt til at kompromittere dit systems sikkerhed bag din ryg. Enhver god bog om Unix-systemadministration vil d�kke dette emne i detaljer — tag og l�s s�dan en, hvis det er nyt for dig.
Navngiv brugerkontoen som du har lyst. Hvis dit navn er Peter Jensen, kan du f.eks. bruge "jensen", "peter", "pjensen" eller "pj". Du vil ogs� blive bedt om brugerens fulde navn og, som f�r, om en adgangskode.
Hvis du p� et senere tidspunkt vil oprette en anden konto, kan du bruge
kommandoen adduser.
Herefter vil du blive spurgt om du vil installere resten af systemet med PPP — f.eks. en opkaldsforbindelse med modem. Hvis du installerer fra cd-rom og/eller er forbundet direkte med netv�rket, kan du roligt svare "Nej" og springe dette afsnit over.
Hvis du v�lger at s�tte PPP op nu, vil programmet pppconfig blive
startet. Det hj�lper dig med at s�tte din opkaldsforbindelse op. N�r den
beder dig om et navn til din opkaldsforbindelse SKAL du kalde den
"provider".
Forh�bentlig vil pppconfig lede dig smertefrit gennem ops�tningen
af PPP-forbindelsen. I modsat fald f�lger her nogle detaljerede instruktioner.
For at s�tte PPP op, skal du kende til grundl�ggende filvisning og -redigering
under GNU/Linux. Til at l�se filerne kan du bruge more og
zmore til komprimerede filer med et .gz-efternavn.
For at vise filen README.debian.gz kan du f.eks. skrive
zmore README.debian.gz. Basissystemet indeholder en
tekstredigering kaldet nano, som er meget let at bruge, men ikke
har ret mange specialfunktioner. Du vil nok have gl�de af at installere st�rre
tekstredigeringsprogrammer og -fremvisere senere. F.eks. jed,
nvi, less og emacs.
Redig�r /etc/ppp/peers/provider og erstat /dev/modem
med /dev/ttyS#, hvor # st�r for din serielle
ports nummer. Under Linux t�lles serielle porte fra nul. Din f�rste serielle
port hedder /dev/ttyS0 i Linux. N�ste trin er at redigere filen
/etc/chatscripts/provider og indf�je din internetudbyders
telefonnummer samt dit brugernavn og adgangskode. Slet ikke "\q"
foran adgangskoden. Det s�rger for, at adgangskoden ikke optr�der i dine
logfiler.
Mange udbydere bruger PAP eller CHAP til at logge p�, i stedet for at bede om
brugernavn og adgangskode med tekstsp�rgsm�l. Andre benytter begge dele. Hvis
din udbyder kr�ver PAP eller CHAP, skal du f�lge en anden fremgangsm�de.
Udkomment�r alt under opkaldsstrengen (den, der starter med "ATDT").
I filen /etc/chatscripts/provider skal du rette
/etc/ppp/peers/provider som beskrevet ovenfor, og tilf�je
user navn, hvor navn er dit brugernavn hos
den udbyder, du vil forbinde dig til. Redig�r derefter
/etc/ppp/pap-secrets eller /etc/ppp/chap-secrets, og
angiv din adgangskode der.
Du vil ogs� f� brug for at redigere /etc/resolv.conf og tilf�je
IP-adressen p� din udbyders navneserver (DNS). Linjerne i
/etc/resolv.conf har f�lgende format: nameserver
xxx.xxx.xxx.xxx hvor x'erne st�r for numrene i
IP-adressen. Du kan v�lge at tilf�je funktionen usepeerdns til
filen /etc/ppp/peers/provider, hvilket automatisk vil v�lge de
rigtige DNS-servere med indstillinger, som udbyderens maskine normalt angiver.
Medmindre din udbyder har en anden login-sekvens end flertallet af udbydere, er
du f�rdig! Start PPP-forbindelsen ved at skrive pon som root og
f�lg processen med kommandoen plog. For at afbryde forbindelsen
skal du skrive poff som root.
L�s filen /usr/share/doc/ppp/README.Debian.gz for flere
oplysninger om PPP p� Debian.
For statiske SLIP-forbindelse skal du tilf�je kommandoen slattach
(fra pakken net-tools) til filen /etc/init.d/network.
Dynamisk SLIP kr�ver pakken gnudip.
Den metode, de fleste bruger til at installere pakker p� deres system er med et
program kaldet apt-get fra pakken apt.[4] APT skal s�ttes op, s� det ved
hvorfra det kan hente pakker. Hj�lpeprogrammet apt-setup vil
hj�lpe dig med dette.
N�ste trin i din ops�tning er at fort�lle APT, hvor andre Debianpakker kan
hentes. Bem�rk, at du kan g�re dette igen senere ved at k�re
apt-setup eller manuelt redigere filen
/etc/apt/sources.list.
Hvis du starter op fra en officiel cd-rom, vil den uden videre blive sat op som en apt-kilde uden sp�rgsm�l. Du vil bem�rke dette, fordi du vil se, at cd-rommen bliver skannet, hvorefter programmet sp�rger, om du vil s�tte flere cd-rommer op. Hvis du har flere Debian-cd'er — det vil de fleste have — skal du skanne dem alle en ad gangen.
Brugere uden officielle cd-rommer vil blive tilbudt en lang r�kke valgmuligheder for, hvordan Debianpakker kan tilg�s: FTP, HTTP, cd-rom eller et lokalt filsystem. For cd-rom-brugere kan du n� til dette trin ved ganske enkelt at bede om at tilf�je endnu en kilde.
Du skal vide, at det er helt i orden at have flere forskellige APT-kilder, selv
for det samme Debianarkiv. apt-get vil automatisk v�lge pakken
med det h�jeste versionsnummer, hvis det f�r valget mellem flere. Eller, for
eksempel, v�lge en cd-rom-kilde frem for HTTP, hvis samme version kan hentes
fra begge steder. Det er dog ikke nogen god id� at tilf�je un�dige APT-kilder,
da det vil sl�ve processen med at tjekke netv�rksarkiverne for nye versioner.
Hvis du vil installere resten af dit system via netv�rket, er "http"-kilder det mest almindelige valg. "ftp"-kilder kan ogs� bruges, men er lidt langsommere til at etablere forbindelsen.
Herefter vil du blive spurgt, om du vil have non-free programmer. Det hentyder
til kommercielle programmer, hvis licens ikke passer med Debians retningslinjer
for frit programmel. Det er helt fint at svare "Ja", men
du skal v�re forsigtig med at installere s�dan nogle programmer, da du skal
sikre dig, at du bruger dem i overensstemmelse med deres respektive licenser.
N�ste trin under ops�tningen af netv�rkspakkekilder er at fort�lle
apt-setup, hvilket land, du bor i. Svaret bruges til at bestemme,
hvilket officielt Debianfilspejl, du bliver forbundet til. Afh�ngigt af,
hvilket land du v�lger, vil du f� en liste med forskellige maskiner. Du kan
godt v�lge den �verste, men alle burde virke.
Hvis du installerer via HTTP, vil du blive bedt om at angive din proxy-server. Dette kr�ves nogle gange, hvis man sidder bag brandmure p� firmanetv�rk o.lign.
Endelig vil din nye netv�rkspakkekilde blive afpr�vet. Hvis alt g�r godt, vil du blive spurgt, om du vil g�re det hele igen med en anden kilde.
Herefter vil du blive spurgt om du vil installere pakkerne p� den enkle m�de eller den mere avancerede og fintmaskede. Vi anbefaler, at du starter med den simple, da du altid kan k�re den mere avancerede p� et andet tidspunkt.
Du skal vide, at base-config blot starter programmet
tasksel for den simple pakkeinstallation. Den avancerede
pakkeinstallation bruger programmet dselect. Begge programmerne
kan k�res til hver en tid efter installationen for at installere flere pakker.
Hvis du �nsker en bestemt, individuel pakke efter installationen er f�rdig, kan
du bare k�re apt-get install pakke, hvor
pakke er navnet p� den pakke, du vil have.
Hvis du v�lger "simpel" installation, vil du blive lagt i h�nderne p�
opgavepakke-installationsprogrammet (tasksel). Den giver dig
valget mellem en r�kke foruddefinerede, samlede opgavepakker fra Debian. Du
kunne ogs� v�lge pakkerne �n efter �n. Det kan g�res med programmet
dselect, som beskrives herunder. Men det kan v�re en omfattende
opgave med de omkring 7800 pakker, Debian indeholder!
S� du har muligheden for at v�lge opgavepakker f�rst, og senere tilf�je flere individuelle pakker. Disse "opgavepakker" repr�senterer groft sagt en r�kke forskellige opgaver eller ting, du vil kunne g�re med din computer, s�som 'skrivebordsmilj�', 'udvikling i C' eller 'filserver'.
For hver opgavepakke kan du markere den og v�lge "opgavepakke info" for at se flere oplysninger om den. Det vil vise dig en uddybende beskrivelse og en liste over de Debianpakker, der installeres af denne opgavepakke. Du kan se en liste over de omtrentlige st�rrelser af de forskellige opgaver i Opgavernes pladskrav, Section 11.4.
V�lg "Afslut", n�r du har valgt dine opgavepakker. Nu vil
apt-get installere de opgavepakker, du har udvalgt. Hvis du
overhovedet ikke valgte nogle opgavepakker, vil alle pakker med prioriteten
standard, vigtig eller kr�vet blive installeret. Det er det samme som at k�re
'tasksel -s', og kr�ver for tiden, at der hentes omkring 37MB fra arkiverne.
Du vil blive oplyst om det samlede antal pakker, der vil blive installeret,
samt hvor mange kilobyte pakker, der eventuelt skal hentes over nettet.
Ud af de 7800 pakker, der er i Debian, er kun en lille del d�kket af
opgavepakke-installationsprogrammets opgavepakker. For at f� oplysninger om
flere pakker, kan du bruge apt-cache search s�gestreng
med en given s�gestreng (se manualsiden for apt-cache(8)), eller
k�re dselect som beskrevet herunder.
dselect
Hvis du valgt "avanceret" pakkevalg, vil du blive f�rt til programmet
dselect. dselect-rundturen er p�kr�vet
l�sning f�r du k�rer dselect. dselect g�r det muligt
for dig at v�lge pakker, der skal installeres p� dit system. Du skal
v�re superbruger (root), n�r du k�rer det.
De pakker, du udvalgte med enten tasksel eller
dselect udpakkes og installeres et efter et af programmerne
apt-get og dpkg. S�fremt et bestem program har brug
for oplysninger af brugeren, vil det sp�rge dig under denne proces. M�ske vil
du ogs� holde �je med uddata under processen for at se eventuelle
installationsfejl (selvom du alligevel vil blive bedt om at bekr�fte fejl, der
forhindrer en pakke i at blive installeret).
Efter du har installeret pakkerne vil du f� login-prompten. Log ind med det personlige brugernavn og adgangskode, du valgte. Dit system er nu klart til brug.
Hvis du er en ny bruger, vil du muligvis g� p� opdagelse i dokumentationen, som allerede er installeret p� dit system. Der er adskillige dokumentationssystemer. Der arbejdes p� at integrere de forskellige typer af dokumentation. Her er et par steder at starte.
Dokumentationen, der f�lger med de programmer, du har installeret, ligger under
/usr/share/doc/, i et underkatalog der er opkaldt efter
programmet. For eksempel ligger apt's brugerh�ndbog, der
beskriver hvordan du installerer andre programmer p� dit system, i
/usr/share/doc/apt/guide.html/index.html.
Derudover er der nogle specielle kataloger i
/usr/share/doc/-hierakiet. Linux HOWTO'er installeres i
.gz-format i /usr/share/doc/HOWTO/en-txt/ og
/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/.
/usr/share/doc/HTML/index.html indeholder et indeks over den
dokumentation, der er installeret af dhelp.
En let m�de at l�se disse dokumenter p� er at udf�re cd /usr/share/doc/, og skrive lynx efterfulgt af et mellemrum og et punktum (punktummet st�r for det aktuelle katalog).
Du kan ogs� skrive info (kommando) eller man (kommando) for at se dokumentationen for de fleste af de kommandoer, der er tilg�ngelige fra kommandoprompten. Ved at skrive help vil du f� vist hj�lp til skal-kommandoer. Og ved at skrive en kommando efterfulgt af --help vil du normalt f� et kort sammendrag over brug af kommandoen. Hvis kommandoens resultater ruller ud over toppen af sk�rmen, kan du tilf�je | more efter kommandoen. Det vil f� resultaterne til at vente f�r det ruller ud over sk�rmen. For at f� en liste over alle kommandoer, der starter med et bestemt bogstav, kan du skrive bogstavet efterfulgt af to tabulatorer.
Der findes en mere komplet introduktion til Debian og GNU/Linux p�
/usr/share/doc/debian-guide/html/noframes/index.html.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� ARM
version 3.0.23, 16. May 2002