Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begr�nser dog disse muligheder.
Konsol-firmware'en er gemt i en flash-ROM og startes, n�r et Alpha-system t�ndes eller resettes. Alphasystemer benytter to forskellige konsolspecifikationer, s� der er to klasser af konsolfirmware:
Fra brugerens synspunkt er den vigtigste forskel p� SRM og ARC, at valget af konsol begr�nser de mulige partitioneringsmetoder for den harddisk, du vil starte op fra.
ARC foruds�tter, at du bruger en MS-DOS-partitionstabel (som den,
cfdisk
laver) p� opstartsdisken. Derfor er MS-DOS-partitioner
standard-partitionsformatet, n�r man starter fra ARC. Da AlphaBIOS rent
faktisk indeholder et diskpartitioneringsv�rkt�j, kan du v�lge at partitionere
dine diske fra firmware-menuerne, inden du installerer Linux.
Derimod er SRM ikke kompatibelt med MS-DOS-partitionstabeller. [4] Da Tru64 Unix bruger BSD-diskm�rkatformatet, er dette standardformatet for SRM-installationer.
Da GNU/Linux er det eneste styresystem p� Alpha, der kan startes op fra begge konsoltyper, vil valget ogs� afh�nge af, hvilke andre styresystemer, du vil k�re p� den samme maskine. Alle andre Unix-lignende styresystemer (Tru64 Unix, FreeBSD, OpenBSD og NetBSD) samt OpenVMS kan kun starte op fra SRM, hvorimod Windows NT kun kan starte op fra ARC.
F�lgende oversigt opsummerer de tilg�ngelige og underst�ttede kombinationer af systemtyper/konsoller (se Underst�ttelse af CPU, bundkort og grafikkort, Section 2.1.2 for systemtype-navnene). Ordet 'ARC' d�kker over alle konsoller, der overholder ARC.
Systemtype Underst�ttet konsoltype =========== ====================== alcor ARC eller SRM avanti ARC eller SRM book1 kun SRM cabriolet ARC eller SRM dp264 kun SRM eb164 ARC eller SRM eb64p ARC eller SRM eb66 ARC eller SRM eb66p ARC eller SRM jensen kun SRM lx164 ARC eller SRM miata ARC eller SRM mikasa ARC eller SRM mikasa-p kun SRM nautilus kun ARC (se bundkortets manual) noname ARC eller SRM noritake kun SRM noritake-p kun SRM pc164 ARC eller SRM rawhide kun SRM ruffian kun ARC sable kun SRM sable-g kun SRM sx164 ARC eller SRM takara ARC eller SRM xl kun ARC xlt ARC eller SRM
Generelt kan ingen af disse konsoller starte Linux op direkte, s� assistance
fra en mellemliggende opstartsindl�ser er p�kr�vet. Der er to udbredte
Linux-indl�sere: MILO
og aboot
.
MILO
er i sig selv en konsol, der erstatter ARC eller SRM i
hukommelsen. MILO
kan opstartes fra b�de APC og SRM, og er i
�vrigt den eneste m�de man kan starte Linux fra ARC-konsollen.
MILO
er platforms-specifik (der kr�ves forskellige
MILO
-udgaver til hver systemtype), og findes kun til de systemer,
hvor ARC-underst�ttelse er angivet i ovenst�ende tabel. Se ogs� MILO HOWTO
(desv�rre noget for�ldet).
aboot
er en lille, platformsuafh�ngig opstartsindl�ser, der kun
kan k�re fra SRM. Se SRM
HOWTO
(desv�rre ogs� noget for�ldet) for flere oplysninger om
aboot
.
S� der er generelt tre muligheder, afh�ngigt af systemets konsolfirmware, og om
MILO
er tilg�ngelig eller ej:
SRM -> aboot SRM -> MILO ARC -> MILO
Bundkortet UP1000 (underarkitekturen 'nautilus') fra Alpha Processor, Inc. er anderledes end alle de andre, da det bruger en API-specifik opstartsindl�ser, der k�rer under AlphaBIOS-firmwaren
Da MILO
endnu ikke findes til nogen af de Alphasystemer, der endnu
er i produktion (g�ldende February 2000), og det ikke l�ngere er n�dvendigt at
k�be en licens til OpenVMS eller Tru64 Unix for at f� SRM-firmware til din
�ldre Alpha, anbefales det, at du bruger SRM og aboot
p� nye
installationer af GNU/Linux, medmindre du ogs� vil k�re Windows NT p� maskinen.
Hovedparten af AlphaServere og alle nuv�rende server- og arbejdsstationsprodukter indeholder b�de SRM og AlphaBIOS i deres firmware. Op "halv-flash"-maskiner s�som forskellige demo-kort, er det muligt at skifte mellem versionerne ved at flashe firmwaren igen. N�r SRM er installeret, er det muligt at k�re ARC/AlphaBIOS fra en diskette (med 'arc'-kommandoen). Af f�rn�vnte grunde anbefaler vi at skifte til SRM inden installation af Debian.
Som p� andre arkitekturer b�r du installere den nyeste version af firmwaren [5], inden du installerer Debian.
Firmware-opdateringer til Alpha kan hentes fraAlpha Firmware
Opdateringer
.
MILO er p� opstartsmediet sat op til at g� direkte over i Linux. Hvis du �nsker at gribe ind, skal du blot trykke p� mellemrumstasten under MILOs nedt�lling.
Hvis du vil angive alle delene eksplicit (for eksempel for at angive ekstra tilvalg), kan du bruge en kommando som denne:
MILO> boot fd0:linux.bin.gz root=/dev/fd0 load_ramdisk=1
Hvis du starter op fra andet end en diskette, skal du erstattefd0
i ovenst�ende eksempel med det tilsvarende enhedsnavn i Linux-notation.
Kommandoen help
giver en kort oversigt over MILO-kommandoer.
Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt h�ndtering af systemets enheder. I de fleste tilf�lde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilf�lde er du dog n�dt til at hj�lpe kernen lidt p� vej.
Afh�ngigt af den konsolfirmware, du vil starte op fra, skal du bruge forskellige metoder til at videregive parametre til kernen. De bliver beskrevet separat for hver opstartsprocedure herunder.
Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt
HOWTO
. Dette afsnit skitserer blot de vigtigste parametre.
Pr�v standardparametrene, hvis det er f�rste gang, du starter systemet op (med andre ord: pr�v ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.
N�r kernen starter op, vil den p� et tidligt tidspunkt vise beskeden
Memory: tilg�ngeligk/totalk available
. total b�r v�re identisk med den totale ram-m�ngde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den m�ngde ram, du har installeret, er du n�dt til at bruge parameteret mem=ram, hvor ram angiver hukommelsesm�ngden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder b�de mem=65536k og mem=64m det samme, nemlig 64MB ram.
Hvis din sk�rm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret mono. Ellers vil installationen bruge farver.
Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis ogs� du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret console=enhed, hvor enhed er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0".
Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt
HOWTO
, herunder gode r�d om obskure maskindele. Visse typiske
f�lder n�vnes nedenfor i Probleml�sning under
installationsprocessen, Section 5.7.
Installationssystemet genkender nogle f� opstartsparametre, som kan v�re nyttige. Effekten af parametrene quiet og verbose er forklaret i Effekten af Verbose og Quiet, Section 11.5.
For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-s�t
. Hvis du har
et cd-s�t, og din maskine underst�tter opstart direkte fra en cd, er det nemt!
Du skal blot inds�tte din cd, genstarte og springe til n�ste kapitel.
Skriv
>>> boot xxxx -flags 0
hvor xxxx
er dit cd-rom-drev i SRM-notation.
For at opstarte en cd-rom fra ARC-konsollen, skal du finde kodenavnet for din
underarkitektur (se Underst�ttelse af CPU, bundkort
og grafikkort, Section 2.1.2), og derefter angive
\milo\linload.exe
som opstartsindl�ser og
\milo\underark
(hvor underark er
underarkitekturens navn) som 'OS Path' i menuen 'OS Selection Setup'. Ruffians
udg�r en undtagelse: Du skal her bruge \milo\ldmilo.exe
som
opstartsindl�ser.
Bem�rk, at visse cd-drev kr�ver specielle drivere, og derfor kan v�re utilg�ngelige under de f�rste installationstrin. Hvis den almindelige m�de at starte op fra en cd ikke virker p� din maskine, kan du genl�se dette kapitel og l�se om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig.
Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, s�som disketter. N�r du n�r til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet.
Se Probleml�sning under installationsprocessen, Section 5.7, hvis du f�r problemer med at starte op.
Angiv f�lgende kommando fra SRM-prompten (>>>
):
>>> boot dva0 -flags 0
erstat eventuelt dva0
med det aktuelle enhedsnavn. Normalt er
dva0
diskettedrevet. Skriv:
>>> show dev
for at f� en liste over enheder (hvis du f.eks. �nsker at starte op fra en
cd). Bem�rk at tilvalget -flags
bliver ignoreret, hvis du starter
op via MILO, s� du kan blot skrive boot dva0
.
Hvis alt fungerer, vil du nu se Linuxkernen starte op.
Hvis du vil angive kerneparametre under opstart via aboot
, skal du
bruge denne kommando:
>>> boot dva0 -file linux.bin.gz -flags "root=/dev/fd0 load_ramdisk=1 parametre"
(skrevet p� �n linje). Erstat om n�dvendigt SRM-navnet p� opstartsenheden til
dva0
, Linux-opstartsenhedsnavn for fd0
, og de �nskede
kerneparametre i stedet for arguments
.
Hvis du vil angive kerneparametre ved opstart via MILO
, er du n�dt
til at afbryde opstartsindl�seren lige s� snart, du kommer ind i MILO. Se Opstart med MILO, Section
5.2.
I menuen 'OS Selection', skal du angive linload.exe
som
opstartsindl�ser ("boot loader") og milo
som OS-sti
("OS Path"). Start op med den nyoprettede indgang.
For at starte op p� denne platform, skal du k�re \apb\apb.exe
fra
menuen 'Utility/Run Maintenance Program', og skrive
boot debian_install
ved APB-prompten.
Det kr�ver, at du har en netv�rksforbindelse, der underst�ttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netv�rksadresse eller en DHCP-server, en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netv�rket. Installationsmetoden, der underst�tter opstart via TFTP beskrives i Klarg�ring af filer til TFTP-netv�rksopstart, Section 4.4. I SRM navngives ethernet-netkort med foranstillet ewa, og vil blive vist med kommandoen show dev, omtrent som dette (lettere redigeret):
>>>show dev ewa0.0.0.9.0 EWA0 08-00-2B-86-98-65 ewb0.0.0.11.0 EWB0 08-00-2B-86-98-54 ewc0.0.0.2002.0 EWC0 00-06-2B-01-32-B0
Du skal f�rst angive opstartsprotokol:
>>> set ewa0_protocol bootp
Tjek derefter, at medietypen er korrekt:
>>> set ewa0_mode tilstand
Du kan f� en liste over gyldige tilstande med >>>set ewa0_mode.
For derefter at starte op via det f�rste ethernet-netkort, ville du skrive:
>>>boot ewa0
Hvis du vil bruge en seriel konsol, skal du give parameteret console= til kernen. Dette kan g�res med tilvalget -flags til SRM-kommandoen boot. De serielle porte er opkaldt efter deres tilsvarende filer i /dev. For eksempel skal du, for at starte op fra ewa0 og bruge en konsol p� den f�rste serielle port, skrive:
>>>boot ewa0 -flags console=ttyS0
Det st�rste problem for folk, der installerer Debian for f�rste gang, lader til at v�re disketters stabilitet.
Redningsdisketten er den diskette, der giver de st�rste problemer, da den l�ses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte l�ser maskinen ikke s� stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den l�ser fejlagtige data. Der kan ogs� v�re fejl p� driverdisketterne, som i de fleste tilf�lde vil resultere i en str�m af meldinger om I/O-fejl p� disken.
Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, b�r du som det f�rste pr�ve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en anden diskette. Det er ikke n�dvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hj�lper det at pr�ve at oprette disketten p� en anden maskine.
En enkelt bruger har v�ret ude for at skulle skrive aftrykket til disketten tre gange, f�r den virkede.
Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at pr�ve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbeh�ftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.
Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det f�rste, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Opstartsparametre, Section 5.3.
Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der f�lger med installationsprogrammet, skal du sikre dig at CONFIG_DEVFS ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med CONFIG_DEVFS.
Ofte kan problemerne l�ses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og pr�ve at starte op igen.
Dog er der visse begr�nsninger p� dit s�t af opstartsdisketter med hensyn til underst�ttet udstyr. Visse Linux-underst�ttede platforme er muligvis ikke direkte underst�ttet af dine opstartsdisketter. I s� fald kan du v�re n�dt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Udskiftning af kernen p� redningsdisketten, Section 10.3), eller unders�g, om du kan lave en netv�rksinstallation i stedet.
Hvis du har en masse hukommelse p� din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet h�nger, n�r kernen starter op, er du muligvis n�dt til at angive et opstartsparameter, der begr�nser den m�ngde hukommelse, kernen ser. F.eks. mem=512m.
Under opstartssekvensen kan det v�re, at du ser mange beskeder af formen can't find et-eller-andet eller et-eller-andet not present, can't initialize et-eller-andet eller endda this driver release depends on et-eller-andet. De fleste af disse beskeder er harml�se. Du f�r dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at k�re p� computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er �n eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, s� styresystemet brokker sig, n�r det leder efter enheder, du ikke ejer. M�ske vil du ogs� opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, n�r det venter p�, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede p� dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Overs�ttelse af en ny kerne, Section 9.5).
dbootstrap
fejlrapport
Hvis du n�r igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan f�rdigg�re
installationen, kan dbootstrap
's menuvalg "Rapport�r et
problem" v�re nyttig. Det l�gger dbg_log.tgz
p� en diskette,
harddisk eller nfs-monteret filsystem. dbg_log.tgz
beskriver
systemets tilstand (/var/log/messages
, /proc/cpuinfo
o.s.v.). dbg_log.tgz
kan give ledetr�de mht., hvad der gik galt,
s� fejlen kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedh�fte denne
fil.
Hvis du stadig har problemer, m� du meget gerne indsende en fejlrapport. Send
et brev p� engelsk til submit@bugs.debian.org
. Du
skal starte brevet med f�lgende linjer:
Package: boot-floppies Version: version
Husk at udfylde version med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet p� den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").
Du b�r ogs� medtage f�lgende oplysninger i din fejlrapport:
architecture: alpha model: maskinens modelnavn memory: m�ngden af ram scsi: SCSI-controller, hvis du har en s�dan cd-rom: cd-rom-model og gr�nseflade, f.eks. ATAPI network card: netkort, hvis du har et s�dant pcmcia: detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder
Afh�ngig af fejlens art, kan det ogs� v�re nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort s�som lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.
Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen fr�s. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer.
dbootstrap
dbootstrap
er navnet p� det program, der k�res, efter du har
startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende
systemops�tning og installationen af "basissystemet".
dbootstrap
s hovedopgave — og hovedform�let med din
indledende systemops�tning — er at s�tte de essentielle dele i dit system
op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere,
der l�nkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder,
netv�rk, underst�ttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er
indbygget i den kerne, du benytter.
Disk-partitionering, -formatering og netv�rksops�tning udf�res ogs� af
dbootstrap
. Denne grundl�ggende ops�tning foretages f�rst, da den
ofte er n�dvendig for at systemet kan fungere ordentligt.
dbootstrap
er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet
for maksimal kompatibilitet i alle situationer (s�som installation over en
seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin
i installationsprocessen et efter et. Du kan ogs� springe tilbage og gentage
tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl.
For at flytte rundt i dbootstrap
kan du bruge:
Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke venstre
Alt-F2 for at f� den anden virtuelle konsol. Det er den
Alt-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten
samtidig. Dette er et separat vindue, der k�rer en Bourne skal-klon kaldet
ash
. P� nuv�rende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og
der er en begr�nset samling Unix-v�rkt�jer til din r�dighed. Du kan se, hvilke
programmer, der er tilg�ngelige, med kommandoen ls /bin /sbin /usr/bin
/usr/sbin. Brug menuerne til at udf�re alle de opgaver, de er i stand
til — skallen og kommandoerne er der kun for det tilf�lde, at noget g�r
galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din
swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra
skallen. Tryk venstre Alt-F1 for at returnere til menuerne. Linux
kan h�ndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun
benytter f� af disse.
Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet tty3).
Den kan du n� ved at trykke venstre Alt-F3 (hold Alt-tasten
nede mens du trykker p� funktionstasten F3). Vend tilbage til
dbootstrap
med venstre Alt-F1.
Disse beskeder l�gges ogs� i filen /var/log/messages
. Efter
installationen kopieres denne log-fil til /var/log/installer.log
p� dit nye system.
Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og
ops�tning af pakkerne i tty4. Du kan hoppe til denne terminal ved
at trykke venstre Alt-F4. Hop tilbage til dbootstrap
med
venstre Alt-F1.
Debootstraps beskeder under udpakning of ops�tning af pakkerne gemmes ogs� i
filen /target/tmp/debootstrap.log
, n�r man installerer via en
seriel konsol.
Den f�rste sk�rm, dbootstrap
giver dig, er
"Udgivelsesbem�rkninger". Denne sk�rm viser oplysninger om versionen
for det boot-floppies
-program, du k�rer, samt en kort pr�sentation
af debianudviklerne.
M�ske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet
unders�ger systemets nuv�rende tilstand samt hvilket installationstrin, der
skal udf�res.". P� visse systemer vil du ikke n� at se det. Dette vindue
vises mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet
dbootstrap
vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette
tjek g�r det muligt for dig at genstarte installationen uden at miste det
arbejde, du allerede har gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under
installationsprocessen. Hvis du bliver n�dt til at genstarte installationen,
skal du s�tte dit tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de
diske, der allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet
i installationssystemet, v�re gemt.
Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian GNU/Linux
hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen �ndres efterh�nden
som du n�r videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal
, at man burde
kunne l�re en kylling at installere Debian! Han hentydede til, at
installationsprocessen mest bestod i at pirke til
retur-tasten. Installationsmenuens �verste valg er den n�ste
handling, du b�r udf�re, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det
b�r v�re "N�ste", og peger til n�ste trin i installationen.
Plac�r mark�ren over punktet "N�ste" og tryk retur for at g�
til tastaturops�tnings-menuen. V�lg et tastatur, der passer til dit sprogs
tastaturudl�gning, eller v�lg det n�rmeste, hvis det ikke er repr�senteret. S�
snart installationen er f�rdig, kan du v�lge en tastaturudl�gning fra et st�rre
udvalg (k�r kbdconfig
som root, n�r du har afsluttet
installationen).
Flyt mark�ren til dit valg af tastaturudl�gning og tryk retur. Brug piletasterne til at flytte mark�ren — de er placeret samme sted i alle tastaturudl�gninger, og er dermed uafh�ngige af tastaturops�tningen. Et s�kaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i �verste r�kke.
Hvis du installerer en diskl�s arbejdsstation, bliver de n�ste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilf�lde vil dit n�ste trin v�re "S�t netv�rk op", Section 7.6. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i "Mont�r en tidligere formateret partition", Section 6.8.
Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, b�r du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� Alpha
version 3.0.23, 16. May 2002