[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� Alpha
Kapitel 5 - Opstart af installationssystemet


Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begr�nser dog disse muligheder.


5.1 Alpha konsol-firmware

Konsol-firmware'en er gemt i en flash-ROM og startes, n�r et Alpha-system t�ndes eller resettes. Alphasystemer benytter to forskellige konsolspecifikationer, s� der er to klasser af konsolfirmware:

Fra brugerens synspunkt er den vigtigste forskel p� SRM og ARC, at valget af konsol begr�nser de mulige partitioneringsmetoder for den harddisk, du vil starte op fra.

ARC foruds�tter, at du bruger en MS-DOS-partitionstabel (som den, cfdisk laver) p� opstartsdisken. Derfor er MS-DOS-partitioner standard-partitionsformatet, n�r man starter fra ARC. Da AlphaBIOS rent faktisk indeholder et diskpartitioneringsv�rkt�j, kan du v�lge at partitionere dine diske fra firmware-menuerne, inden du installerer Linux.

Derimod er SRM ikke kompatibelt med MS-DOS-partitionstabeller. [4] Da Tru64 Unix bruger BSD-diskm�rkatformatet, er dette standardformatet for SRM-installationer.

Da GNU/Linux er det eneste styresystem p� Alpha, der kan startes op fra begge konsoltyper, vil valget ogs� afh�nge af, hvilke andre styresystemer, du vil k�re p� den samme maskine. Alle andre Unix-lignende styresystemer (Tru64 Unix, FreeBSD, OpenBSD og NetBSD) samt OpenVMS kan kun starte op fra SRM, hvorimod Windows NT kun kan starte op fra ARC.

F�lgende oversigt opsummerer de tilg�ngelige og underst�ttede kombinationer af systemtyper/konsoller (se Underst�ttelse af CPU, bundkort og grafikkort, Section 2.1.2 for systemtype-navnene). Ordet 'ARC' d�kker over alle konsoller, der overholder ARC.

     Systemtype     Underst�ttet konsoltype
     ===========    ======================
     alcor          ARC eller SRM
     avanti         ARC eller SRM
     book1          kun SRM
     cabriolet      ARC eller SRM
     dp264          kun SRM
     eb164          ARC eller SRM
     eb64p          ARC eller SRM
     eb66           ARC eller SRM
     eb66p          ARC eller SRM
     jensen         kun SRM
     lx164          ARC eller SRM
     miata          ARC eller SRM
     mikasa         ARC eller SRM
     mikasa-p       kun SRM
     nautilus       kun ARC (se bundkortets manual)
     noname         ARC eller SRM
     noritake       kun SRM
     noritake-p     kun SRM
     pc164          ARC eller SRM
     rawhide        kun SRM
     ruffian        kun ARC
     sable          kun SRM
     sable-g        kun SRM
     sx164          ARC eller SRM
     takara         ARC eller SRM
     xl             kun ARC
     xlt            ARC eller SRM

Generelt kan ingen af disse konsoller starte Linux op direkte, s� assistance fra en mellemliggende opstartsindl�ser er p�kr�vet. Der er to udbredte Linux-indl�sere: MILO og aboot.

MILO er i sig selv en konsol, der erstatter ARC eller SRM i hukommelsen. MILO kan opstartes fra b�de APC og SRM, og er i �vrigt den eneste m�de man kan starte Linux fra ARC-konsollen. MILO er platforms-specifik (der kr�ves forskellige MILO-udgaver til hver systemtype), og findes kun til de systemer, hvor ARC-underst�ttelse er angivet i ovenst�ende tabel. Se ogs� MILO HOWTO (desv�rre noget for�ldet).

aboot er en lille, platformsuafh�ngig opstartsindl�ser, der kun kan k�re fra SRM. Se SRM HOWTO (desv�rre ogs� noget for�ldet) for flere oplysninger om aboot.

S� der er generelt tre muligheder, afh�ngigt af systemets konsolfirmware, og om MILO er tilg�ngelig eller ej:

     SRM -> aboot
     SRM -> MILO
     ARC -> MILO

Bundkortet UP1000 (underarkitekturen 'nautilus') fra Alpha Processor, Inc. er anderledes end alle de andre, da det bruger en API-specifik opstartsindl�ser, der k�rer under AlphaBIOS-firmwaren

Da MILO endnu ikke findes til nogen af de Alphasystemer, der endnu er i produktion (g�ldende February 2000), og det ikke l�ngere er n�dvendigt at k�be en licens til OpenVMS eller Tru64 Unix for at f� SRM-firmware til din �ldre Alpha, anbefales det, at du bruger SRM og aboot p� nye installationer af GNU/Linux, medmindre du ogs� vil k�re Windows NT p� maskinen.

Hovedparten af AlphaServere og alle nuv�rende server- og arbejdsstationsprodukter indeholder b�de SRM og AlphaBIOS i deres firmware. Op "halv-flash"-maskiner s�som forskellige demo-kort, er det muligt at skifte mellem versionerne ved at flashe firmwaren igen. N�r SRM er installeret, er det muligt at k�re ARC/AlphaBIOS fra en diskette (med 'arc'-kommandoen). Af f�rn�vnte grunde anbefaler vi at skifte til SRM inden installation af Debian.

Som p� andre arkitekturer b�r du installere den nyeste version af firmwaren [5], inden du installerer Debian. Firmware-opdateringer til Alpha kan hentes fraAlpha Firmware Opdateringer.


5.2 Opstart med MILO

MILO er p� opstartsmediet sat op til at g� direkte over i Linux. Hvis du �nsker at gribe ind, skal du blot trykke p� mellemrumstasten under MILOs nedt�lling.

Hvis du vil angive alle delene eksplicit (for eksempel for at angive ekstra tilvalg), kan du bruge en kommando som denne:

     MILO> boot fd0:linux.bin.gz root=/dev/fd0 load_ramdisk=1

Hvis du starter op fra andet end en diskette, skal du erstattefd0 i ovenst�ende eksempel med det tilsvarende enhedsnavn i Linux-notation. Kommandoen help giver en kort oversigt over MILO-kommandoer.


5.3 Opstartsparametre

Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt h�ndtering af systemets enheder. I de fleste tilf�lde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilf�lde er du dog n�dt til at hj�lpe kernen lidt p� vej.

Afh�ngigt af den konsolfirmware, du vil starte op fra, skal du bruge forskellige metoder til at videregive parametre til kernen. De bliver beskrevet separat for hver opstartsprocedure herunder.

Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt HOWTO. Dette afsnit skitserer blot de vigtigste parametre.

Pr�v standardparametrene, hvis det er f�rste gang, du starter systemet op (med andre ord: pr�v ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.

N�r kernen starter op, vil den p� et tidligt tidspunkt vise beskeden

     Memory: tilg�ngeligk/totalk
     available

. total b�r v�re identisk med den totale ram-m�ngde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den m�ngde ram, du har installeret, er du n�dt til at bruge parameteret mem=ram, hvor ram angiver hukommelsesm�ngden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder b�de mem=65536k og mem=64m det samme, nemlig 64MB ram.

Hvis din sk�rm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret mono. Ellers vil installationen bruge farver.

Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis ogs� du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret console=enhed, hvor enhed er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0".

Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt HOWTO, herunder gode r�d om obskure maskindele. Visse typiske f�lder n�vnes nedenfor i Probleml�sning under installationsprocessen, Section 5.7.


5.3.1 dbootstrap-parametre

Installationssystemet genkender nogle f� opstartsparametre, som kan v�re nyttige. Effekten af parametrene quiet og verbose er forklaret i Effekten af Verbose og Quiet, Section 11.5.

quiet
Dette vil f� installationssystemet til at undertrykke kvitteringsbeskeder, og fors�ge selv at g�re det rigtige med f�rrest mulige sp�rgsm�l. Hvis du kender installationssystemet, og er tryg ved de valg det foresl�r, kan det v�re en rar m�de at g�re processen mere "stille".
verbose
Sp�rg om endnu flere sp�rgsm�l end normalt.
debug
L�g ekstra fejlfindningsbeskeder i installationssystemets log-fil (se Brug af skallen og visning af log, Section 5.8.1), herunder enhver udf�rt kommando.
bootkbd=...
Forvalg af det tastatur, du vil bruge. F.eks. bootkbd=qwerty/dk
mono
Brug sort/hvid-visning i stedet for farvevisning.
nolangchooser
Visse arkitekturer udnytter kernens 'framebuffer' til at muligg�re installation i et antal sprog. Hvis framebufferen giver problemer p� dit system, kan du bruge dette tilvalg til at v�lge dette fra.

5.4 Opstart fra en cd-rom

For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-s�t. Hvis du har et cd-s�t, og din maskine underst�tter opstart direkte fra en cd, er det nemt! Du skal blot inds�tte din cd, genstarte og springe til n�ste kapitel.


5.4.1 Opstart fra cd-rom med SRM-konsollen

Skriv

     >>> boot xxxx -flags 0

hvor xxxx er dit cd-rom-drev i SRM-notation.


5.4.2 Opstart fra cd-rom med ARC- eller AlphaBIOS-konsollen

For at opstarte en cd-rom fra ARC-konsollen, skal du finde kodenavnet for din underarkitektur (se Underst�ttelse af CPU, bundkort og grafikkort, Section 2.1.2), og derefter angive \milo\linload.exe som opstartsindl�ser og \milo\underark (hvor underark er underarkitekturens navn) som 'OS Path' i menuen 'OS Selection Setup'. Ruffians udg�r en undtagelse: Du skal her bruge \milo\ldmilo.exe som opstartsindl�ser.

Bem�rk, at visse cd-drev kr�ver specielle drivere, og derfor kan v�re utilg�ngelige under de f�rste installationstrin. Hvis den almindelige m�de at starte op fra en cd ikke virker p� din maskine, kan du genl�se dette kapitel og l�se om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig.

Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, s�som disketter. N�r du n�r til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet.

Se Probleml�sning under installationsprocessen, Section 5.7, hvis du f�r problemer med at starte op.


5.5 Opstart fra disketter


5.5.1 Opstart fra disketter med SRM-konsollen

Angiv f�lgende kommando fra SRM-prompten (>>>):

     >>> boot dva0 -flags 0

erstat eventuelt dva0 med det aktuelle enhedsnavn. Normalt er dva0 diskettedrevet. Skriv:

     >>> show dev

for at f� en liste over enheder (hvis du f.eks. �nsker at starte op fra en cd). Bem�rk at tilvalget -flags bliver ignoreret, hvis du starter op via MILO, s� du kan blot skrive boot dva0.

Hvis alt fungerer, vil du nu se Linuxkernen starte op.

Hvis du vil angive kerneparametre under opstart via aboot, skal du bruge denne kommando:

     >>> boot dva0 -file linux.bin.gz -flags "root=/dev/fd0 load_ramdisk=1 parametre"

(skrevet p� �n linje). Erstat om n�dvendigt SRM-navnet p� opstartsenheden til dva0, Linux-opstartsenhedsnavn for fd0, og de �nskede kerneparametre i stedet for arguments.

Hvis du vil angive kerneparametre ved opstart via MILO, er du n�dt til at afbryde opstartsindl�seren lige s� snart, du kommer ind i MILO. Se Opstart med MILO, Section 5.2.


5.5.2 Opstart fra disketter med ARC- eller AlphaBIOS-konsollen

I menuen 'OS Selection', skal du angive linload.exe som opstartsindl�ser ("boot loader") og milo som OS-sti ("OS Path"). Start op med den nyoprettede indgang.


5.5.3 Opstart fra disketter med opstartsindl�seren APB (UP1000)

For at starte op p� denne platform, skal du k�re \apb\apb.exe fra menuen 'Utility/Run Maintenance Program', og skrive

     boot debian_install

ved APB-prompten.


5.6 Opstart fra TFTP

Det kr�ver, at du har en netv�rksforbindelse, der underst�ttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netv�rksadresse eller en DHCP-server, en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netv�rket. Installationsmetoden, der underst�tter opstart via TFTP beskrives i Klarg�ring af filer til TFTP-netv�rksopstart, Section 4.4. I SRM navngives ethernet-netkort med foranstillet ewa, og vil blive vist med kommandoen show dev, omtrent som dette (lettere redigeret):

     >>>show dev
     ewa0.0.0.9.0               EWA0              08-00-2B-86-98-65
     ewb0.0.0.11.0              EWB0              08-00-2B-86-98-54
     ewc0.0.0.2002.0            EWC0              00-06-2B-01-32-B0

Du skal f�rst angive opstartsprotokol:

     >>> set ewa0_protocol bootp

Tjek derefter, at medietypen er korrekt:

     >>> set ewa0_mode tilstand

Du kan f� en liste over gyldige tilstande med >>>set ewa0_mode.

For derefter at starte op via det f�rste ethernet-netkort, ville du skrive:

     >>>boot ewa0

Hvis du vil bruge en seriel konsol, skal du give parameteret console= til kernen. Dette kan g�res med tilvalget -flags til SRM-kommandoen boot. De serielle porte er opkaldt efter deres tilsvarende filer i /dev. For eksempel skal du, for at starte op fra ewa0 og bruge en konsol p� den f�rste serielle port, skrive:

     >>>boot ewa0 -flags console=ttyS0

5.7 Probleml�sning under installationsprocessen


5.7.1 Diskette-stabilitet

Det st�rste problem for folk, der installerer Debian for f�rste gang, lader til at v�re disketters stabilitet.

Redningsdisketten er den diskette, der giver de st�rste problemer, da den l�ses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte l�ser maskinen ikke s� stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den l�ser fejlagtige data. Der kan ogs� v�re fejl p� driverdisketterne, som i de fleste tilf�lde vil resultere i en str�m af meldinger om I/O-fejl p� disken.

Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, b�r du som det f�rste pr�ve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en anden diskette. Det er ikke n�dvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hj�lper det at pr�ve at oprette disketten p� en anden maskine.

En enkelt bruger har v�ret ude for at skulle skrive aftrykket til disketten tre gange, f�r den virkede.

Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at pr�ve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbeh�ftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.


5.7.2 Opstartsops�tning

Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det f�rste, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Opstartsparametre, Section 5.3.

Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der f�lger med installationsprogrammet, skal du sikre dig at CONFIG_DEVFS ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med CONFIG_DEVFS.

Ofte kan problemerne l�ses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og pr�ve at starte op igen.

Dog er der visse begr�nsninger p� dit s�t af opstartsdisketter med hensyn til underst�ttet udstyr. Visse Linux-underst�ttede platforme er muligvis ikke direkte underst�ttet af dine opstartsdisketter. I s� fald kan du v�re n�dt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Udskiftning af kernen p� redningsdisketten, Section 10.3), eller unders�g, om du kan lave en netv�rksinstallation i stedet.

Hvis du har en masse hukommelse p� din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet h�nger, n�r kernen starter op, er du muligvis n�dt til at angive et opstartsparameter, der begr�nser den m�ngde hukommelse, kernen ser. F.eks. mem=512m.


5.7.3 Kernens opstartsmeddelelser

Under opstartssekvensen kan det v�re, at du ser mange beskeder af formen can't find et-eller-andet eller et-eller-andet not present, can't initialize et-eller-andet eller endda this driver release depends on et-eller-andet. De fleste af disse beskeder er harml�se. Du f�r dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at k�re p� computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er �n eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, s� styresystemet brokker sig, n�r det leder efter enheder, du ikke ejer. M�ske vil du ogs� opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, n�r det venter p�, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede p� dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Overs�ttelse af en ny kerne, Section 9.5).


5.7.4 dbootstrap fejlrapport

Hvis du n�r igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan f�rdigg�re installationen, kan dbootstrap's menuvalg "Rapport�r et problem" v�re nyttig. Det l�gger dbg_log.tgz p� en diskette, harddisk eller nfs-monteret filsystem. dbg_log.tgz beskriver systemets tilstand (/var/log/messages, /proc/cpuinfo o.s.v.). dbg_log.tgz kan give ledetr�de mht., hvad der gik galt, s� fejlen kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedh�fte denne fil.


5.7.5 Indsendelse af fejlrapporter

Hvis du stadig har problemer, m� du meget gerne indsende en fejlrapport. Send et brev p� engelsk til submit@bugs.debian.org. Du skal starte brevet med f�lgende linjer:

     Package: boot-floppies
     Version: version

Husk at udfylde version med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet p� den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").

Du b�r ogs� medtage f�lgende oplysninger i din fejlrapport:

     architecture:  alpha
     model:         maskinens modelnavn
     memory:        m�ngden af ram
     scsi:          SCSI-controller, hvis du har en s�dan
     cd-rom:        cd-rom-model og gr�nseflade, f.eks. ATAPI
     network card:  netkort, hvis du har et s�dant
     pcmcia:        detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder

Afh�ngig af fejlens art, kan det ogs� v�re nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort s�som lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.

Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen fr�s. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer.


5.8 Introduktion til dbootstrap

dbootstrap er navnet p� det program, der k�res, efter du har startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende systemops�tning og installationen af "basissystemet".

dbootstraps hovedopgave — og hovedform�let med din indledende systemops�tning — er at s�tte de essentielle dele i dit system op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere, der l�nkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder, netv�rk, underst�ttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er indbygget i den kerne, du benytter.

Disk-partitionering, -formatering og netv�rksops�tning udf�res ogs� af dbootstrap. Denne grundl�ggende ops�tning foretages f�rst, da den ofte er n�dvendig for at systemet kan fungere ordentligt.

dbootstrap er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet for maksimal kompatibilitet i alle situationer (s�som installation over en seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin i installationsprocessen et efter et. Du kan ogs� springe tilbage og gentage tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl.

For at flytte rundt i dbootstrap kan du bruge:


5.8.1 Brug af skallen og visning af log

Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke venstre Alt-F2 for at f� den anden virtuelle konsol. Det er den Alt-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten samtidig. Dette er et separat vindue, der k�rer en Bourne skal-klon kaldet ash. P� nuv�rende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og der er en begr�nset samling Unix-v�rkt�jer til din r�dighed. Du kan se, hvilke programmer, der er tilg�ngelige, med kommandoen ls /bin /sbin /usr/bin /usr/sbin. Brug menuerne til at udf�re alle de opgaver, de er i stand til — skallen og kommandoerne er der kun for det tilf�lde, at noget g�r galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra skallen. Tryk venstre Alt-F1 for at returnere til menuerne. Linux kan h�ndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun benytter f� af disse.

Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet tty3). Den kan du n� ved at trykke venstre Alt-F3 (hold Alt-tasten nede mens du trykker p� funktionstasten F3). Vend tilbage til dbootstrap med venstre Alt-F1.

Disse beskeder l�gges ogs� i filen /var/log/messages. Efter installationen kopieres denne log-fil til /var/log/installer.log p� dit nye system.

Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og ops�tning af pakkerne i tty4. Du kan hoppe til denne terminal ved at trykke venstre Alt-F4. Hop tilbage til dbootstrap med venstre Alt-F1.

Debootstraps beskeder under udpakning of ops�tning af pakkerne gemmes ogs� i filen /target/tmp/debootstrap.log, n�r man installerer via en seriel konsol.


5.9 "Udgivelsesbem�rkninger"

Den f�rste sk�rm, dbootstrap giver dig, er "Udgivelsesbem�rkninger". Denne sk�rm viser oplysninger om versionen for det boot-floppies-program, du k�rer, samt en kort pr�sentation af debianudviklerne.


5.10 "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu"

M�ske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet unders�ger systemets nuv�rende tilstand samt hvilket installationstrin, der skal udf�res.". P� visse systemer vil du ikke n� at se det. Dette vindue vises mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet dbootstrap vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette tjek g�r det muligt for dig at genstarte installationen uden at miste det arbejde, du allerede har gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under installationsprocessen. Hvis du bliver n�dt til at genstarte installationen, skal du s�tte dit tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de diske, der allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet i installationssystemet, v�re gemt.

Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen �ndres efterh�nden som du n�r videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal, at man burde kunne l�re en kylling at installere Debian! Han hentydede til, at installationsprocessen mest bestod i at pirke til retur-tasten. Installationsmenuens �verste valg er den n�ste handling, du b�r udf�re, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det b�r v�re "N�ste", og peger til n�ste trin i installationen.


5.11 "V�lg tastaturudl�gning"

Plac�r mark�ren over punktet "N�ste" og tryk retur for at g� til tastaturops�tnings-menuen. V�lg et tastatur, der passer til dit sprogs tastaturudl�gning, eller v�lg det n�rmeste, hvis det ikke er repr�senteret. S� snart installationen er f�rdig, kan du v�lge en tastaturudl�gning fra et st�rre udvalg (k�r kbdconfig som root, n�r du har afsluttet installationen).

Flyt mark�ren til dit valg af tastaturudl�gning og tryk retur. Brug piletasterne til at flytte mark�ren — de er placeret samme sted i alle tastaturudl�gninger, og er dermed uafh�ngige af tastaturops�tningen. Et s�kaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i �verste r�kke.

Hvis du installerer en diskl�s arbejdsstation, bliver de n�ste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilf�lde vil dit n�ste trin v�re "S�t netv�rk op", Section 7.6. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i "Mont�r en tidligere formateret partition", Section 6.8.


5.12 Sidste chance!

Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, b�r du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� Alpha

version 3.0.23, 16. May 2002
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo