Den danske Debianguide er
et godt sted at l�se mere om at bruge Debian.
Den danske linuxbrugergruppe, Sk�ne
Sj�lland Linux User Group, SSLUG, har skrevet en omfattende samling
b�ger om Linux p� dansk. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side i et utal
af formater — eller k�be en trykt udgave.
Linux Documentation Project er
en god, generel kilde til information om Linux. Her kan du finde HOWTO'er og
henvisninger til anden, meget v�rdifuld information om delene i
GNU/Linux-systemer
Hvis du vil k�be et cd-s�t til at installere Debian GNU/Linux-systemer fra
cd-rommer, skal du kigge p� siden cd-distribut�rer. Her
finder du en liste over adresser, hvor Debian GNU/Linux s�lges p� cd-rommer.
Listen er ordnet efter land, s� det b�r ikke v�re sv�rt at finde en distribut�r
t�t p� dig.
Hvis du bor udenfor USA og vil hente Debian-pakker fra nettet, kan du ogs�
benytte en af de mange filspejle, der der er placeret udenfor USA. Listen over
lande og filspejle findes p� siden om Debians
FTP-servernetv�rk.
Dette afsnit indeholder en kommenteret liste over de filer, du finder i
disks-hppa-kataloget. Hvilke filer du skal hente vil afh�nge af
tilvalg ved opstart af installationssystemet og de valgte installationsmedier.
De fleste filer er disketteaftryk. Det vil sige enkelte filer, der kan skrives
direkte til en diskette. Disse aftryk afh�nger naturligvis af st�rrelsen p�
m�l-disketten. For eksempel er den normale datam�ngde, der kan ligge p� en
standard 3,5-tomme diskette 1,44MB. Dette er den eneste diskettest�rrelse, der
underst�ttes af din arkitektur.. Aftrykkene til 1,44MB disketter findes i
kataloget images-1.44.
Hvis du bruger en nets�ger p� en computer, der er forbundet til netv�rket, til
at l�se dette dokument, kan du sikkert hente filerne ved at at angive deres
navne i din nets�ger. Afh�ngig af din nets�ger, kan du v�re n�dt til at g�re
noget bestemt for at hente en fil direkte i det r�, bin�re format. For
eksempel skal du i Netscape holde skiftetasten nede, mens du klikker p� URL'en
for at hente filen. Filer kan hentes fra de URL'er i dokument, som er indenfor
weberverens .../current/-katalog.
Ellers kan du hente dem via ftp fra ftp://ftp.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-hppa/current/.
Du kan ogs� bruge det tilsvarende katalog p� alle Debian filspejle.
.../current/32/images-1.44/rescue.bin.../current/64/images-1.44/rescue.bin.../current/root.bin.../current/lifimageroot.bin.
Dette er Linuxkerne-aftrykket, der skal bruges til harddisk-installationer. Du beh�ver det ikke, hvis du installeret fra disketter.
.../current/32/linux.bin.../current/64/linux.binDisse filer indeholder kernemoduler eller drivere til al slags udstyr, der ikke kr�ves under den f�rste opstart. Det er en totrins-proces at f� fat i de drivere, du �nsker: f�rst skal du finde det driverarkiv, du vil benytte. Derefter skal du udpege de drivere, du �nsker.
Driverarkiv-disketterne benyttes ikke, f�r efter harddisken er blevet partitioneret og kernen installeret. Hvis en bestemt driver er n�dvendig for din underarkitektur, med henblik p� den indledende opstart eller for at f� adgang til harddisken, skal du v�lge en kerne, der indeholder den n�dvendige driver og give den de korrekte opstarts-parametre. Se Opstartsparametre, Section 5.1.
Husk, at dit driver-arkiv skal passe sammen med dit f�rste valg af kerne.
.../current/32/drivers.tgz.../current/64/drivers.tgzDisse filer beh�ves kun for computere uden en fungerende netv�rksforbindelse, eller hvor netkortet ikke er underst�ttet. De indeholder de programmer, der kr�ves for det mest grundl�ggende GNU/Linux operativsystem. Normalt kan disse filer hentes automatisk af installationsprogrammet over en fungerende netv�rksforbindelse.
.../base-images-current/basedebs.tar
I Linux har du en del specialfiler i /dev. Disse filer kaldes
enhedsfiler. I Unix-verdenen tilg�s udstyret p� en anderledes m�de. Her har
du en specialfil, der i virkeligheden k�rer en driver, som igen tilg�r
udstyret. Enhedsfilen er en gr�nseflade til den modsvarende systemkomponent.
Filer i /dev opf�rer sig ogs� anderledes end andre filer.
Herunder vises de vigtigste enhedsfiler.
fd0 F�rste diskettedrev
fd1 Andet diskettedrev
hda IDE harddisk / cd-rom p� den f�rste IDE-port (Master)
hdb IDE harddisk / cd-rom p� den f�rste IDE-port (Slave)
hdc IDE harddisk / cd-rom p� den anden IDE-port (Master)
hdd IDE harddisk / cd-rom p� den anden IDE-port (Slave)
hda1 F�rste partition p� den f�rste IDE-harddisk.
hdd15 Femtende partition p� den fjerde IDE-harddisk.
sda SCSI-harddisken med den laveste SCSI-ID (f.eks. 0)
sdb SCSI-harddisken med den n�stlaveste SCSI-ID (f.eks. 1)
sdc SCSI Harddisken med den andenlaveste SCSI-ID (f.eks. 2)
sda1 F�rste partition p� den f�rste SCSI-harddisk
sdd10 Tiende partition p� den fjerde SCSI-harddisk
sr0 SCSI-cd-rommen med den laveste SCSI-ID
sr1 SCSI-cd-rommen med den n�stlaveste SCSI-ID
ttyS0 Seriel port 0, COM1 under MS-DOS
ttyS1 Seriel port 1, COM2 under MS-DOS
psaux PS/2-museenhed
gpmdata Pseudo-enhed. Videresender data fra muse-d�monen GPM.
cdrom Symbolsk l�nke til cd-rom-drevet.
mouse Symbolsk l�nke til musens enhedsfil.
null Alt, der sendes til denne enhed forsvinder
zero Man kan l�se endel�se r�kker af nuller fra denne enhed.
Musen kan bruges b�de i Linuxkonsollen (med gpm) og X-windowmilj�et. De to m�der at bruge den p� kan g�res kompatible, hvis gpm-videresenderen bruges til at sende signalet videre til X-serveren p� denne m�de:
mouse => /dev/psaux => gpm => /dev/gpmdata -> /dev/mouse => X
/dev/ttyS0 (videresender) (symbolsk l�nke)
/dev/ttyS1
S�t videresender-protokollen til at v�re r� (i /etc/gpm.conf), og
s�t X til den oprindelige muse-protokol i /etc/X11/XF86Config
eller /etc/X11/XF86Config-4.
Denne m�de at bruge gpm p� har fordele, selv under X, n�r musen fjernes uventet. Ved blot at genstarte gpm med
bruger@debian:# /etc/init.d/gpm restart
kan du f� kontakt med musen igen uden at genstarte X.
Hvis gpm deaktiveres eller ikke er installeret af en eller anden grund, skal du
sikre dig, at X er indstillet til at l�se direkte fra muse-enheden, f.eks.
/dev/psaux. Se detaljerne i 3-Button Mouse mini-Howto i
/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/3-Button-Mouse.gz, man
gpm, /usr/share/doc/gpm/FAQ.gz og README.mouse.
Basisinstallationen af woody kr�vede p� forfatterens computer 117Mb diskplads. Den installerede st�rrelse for alle standardpakkerne var 123Mb, og der skulle hentes 38Mb, s� der kr�vedes 278Mb diskplads for at installere alle standardpakkerne.
F�lgende tabel viser de st�rrelser, der blev angivet af aptitute (i �vrigt et ganske godt program) for de opgaver, tasksel indeholdt. Dette system indeholdt allerede alle standardpakkerne. Bem�rk at visse af pakkern har f�lles indhold, s� de totale installerede pladskrav for to opgaver kan tilsammen v�re mindre end ved at summere de to opgavers pladskrav.
Opgave Installeret Nedhentning Pladskrav til
str. (Mb) str. (Mb) installation (Mb)
desktop environment 345 118 463
X window system 78 36 114
games 49 14 63
Debian Jr. 340 124 464
dialup system 28 8 36
laptop system 3 1 4
scientific applications 110 30 140
C and C++ 32 15 47
Python 103 30 133
Tcl/Tk 37 11 48
fortran 10 4 14
file server 1 - 1
mail server 4 3 7
usenet news server 6 2 8
print server 48 18 66
conventional unix server 55 19 74
web server 4 1 5
TeX/LaTeX environment 171 64 235
simplified Chinese environment 80 29 109
traditional Chinese environment 166 68 234
Cyrillic environment 29 13 42
French environment 60 18 78
German environment 31 9 40
Japanese environment 110 53 163
Korean environment 178 72 250
Polish environment 58 27 85
Russian environment 12 6 18
Spanish environment 15 4 19
Under woody har opstartsparameteren verbose f�lgende effekter:
Under woody har opstartsparameteren quiet f�lgende effekter:
/ uden at sp�rge
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� PA-RISC
version 3.0.23, 16. May 2002