Vi er glade for, at du har valgt at pr�ve Debian, og er sikre p�, at du vil finde ud af, at Debian GNU/Linux-distributionen er unik. Debian GNU/Linux kombinerer programmel af h�j kvalitet fra hele verden, og integrerer det til et sammenh�ngende hele. Vi tror du vil v�re enig i, at resultatet faktisk overg�r summen af enkeltdelene.
Dette kapitel giver dig et overblik over Debianprojektet og Debian GNU/Linux. Hvis du allerede kender Debianprojektets historie og Debian GNU/Linux-distributionen, kan du roligt springe til n�ste kapitel.
Debian er en frivillig organisation med det form�l at udvikle Frit Programmel
og fremme Free Software Foundation's idealer. Debianprojektet startede i 1993,
hvor Ian Murdock udsendte en �ben invitation til programudviklere til at
arbejde for en komplet og sammenh�ngende distribution af programmer baseret p�
den relativt nye Linuxkerne. Den relativt lille gruppe af dedikerede
entusiaster, der dengang blev st�ttet af Free Software Foundation og
p�virket af GNU-filosofien,
er gennem �rene vokset til en organisation med omkring 800
Debianudviklere.
Debianudviklerne er involverede i en del forskellige aktiviteter, herunder
administration af web- og
FTP-servere, grafisk design,
juridisk analyse af programlicenser, udarbejdelse af dokumentation og,
naturligvis, vedligeholdelse af programpakkerne.
For at kommunikere vores filosofi ud til andre og tiltr�kke udviklere, der tror p� de principper, Debian st�r for, har Debianprojektet udgivet flere dokumenter, der forklarer vore v�rdier og fungerer som retningslinjer for, hvad det vil sige at v�re Debianudvikler.
Debian's Sociale
Kontrakt er en erkl�ring om Debians engagement overfor frit
programmel (og dets tilh�ngere). Enhver, der accepterer at f�lge den Sociale
Kontrakt kan blive pakkeansvarlig.
Enhver pakkeansvarlig kan tilf�je nye programmer til Debian — forudsat at
programmellet overholder vore kriterier for, hvad der er frit, samt at selve
pakken lever op til vore kvalitetskrav.
Debians
Retningslinjer for Frit Programmel er en klar og kortfattet manifest
om, hvad Debians kriterier for frit programmel er. Det er et meget vigtigt
dokument i bev�gelsen for Frit Programmel, og er udgangspunktet for
"Definitionen p� frit
programmel".
Debians
retningslinje-h�ndbog er en detaljeret redeg�relse for
Debianprojektets kvalitetskrav.
Debianudviklere er ogs� dybt involverede i flere andre projekter. Nogle af disse er knyttet til Debian, mens andre omfatter en del af eller hele Linuxsamfundet. Her er nogle eksempler:
Linux Standard-base (LSB)
er et projekt, der sigter mod at standardisere det grundl�ggende
GNU/Linux-system, hvilket g�r det nemt for udefrakommende programudviklere og
producenter af udstyr at udvikle generelle Linuxprogrammer og -drivere, i
stedet for at udvikle til en enkelt GNU/Linux-distribution.
Standarden for
Filsystemhierarkiet (FHS) er et fors�g p� at standardisere den m�de,
filerne i Linux placeres i filsystemet. FHS vil g�re det muligt for udviklere
at at koncentrere sig om at lave programmer uden at skulle bekymre sig om,
hvordan pakken vil blive installeret i forskellige GNU/Linux-distributioner.
Debian Jr. er
et internt projekt, som sigter p� at sikre, at Debian har noget at byde p� for
de yngste brugere.
Se Debian OSS for
flere generelle oplysninger om Debian.
GNU-projektet har udviklet en omfattende samling frie programmer, til brug p� Unix™ og Unix-lignende styresystemer s�som Linux. Disse programmer g�r brugerne i stand til at udf�re opgaver lige fra det helt jordn�re (kopiering eller sletning af filer fra systemet) til det mere avancerede (at skrive og overs�tte programmer eller udf�re sofistikeret redigering i en lang r�kke dokumentformater).
Et styresystem best�r af en r�kke fundamentale programmer, som kr�ves for at din computer kan kommunikere og modtage instruktioner fra brugere, l�se og skrive data til harddiske, b�nd og printere, styre brugen af hukommelse samt k�re andre programmer. Den vigtigste del af styresystemet er kernen. I et GNU/Linux-system benyttes Linuxkernen. Resten af systemet best�r af andre programmer, hvoraf mange er skrevet af eller for GNU-projektet. Da Linuxkernen alene ikke udg�r et fungerende styresystem, foretr�kker vi navnet "GNU/Linux" til det system, mange blot kalder "Linux".
Linuxkernen blev undfanget i
1991, hvor en finsk studerende i datalogi, Linus Torvalds, offentliggjorde en
tidlig udgave af en erstatningskerne til Minix p� nyhedsgruppen
comp.os.minix. Se Linux Internationals side med Linux' historie.
Linus Torvalds koordinerer fortsat arbejdet for flere hundrede udviklere med
hj�lp fra nogle f� betroede hj�lpere. Der udgives en fremragende ugentlig
opsummering af diskussionerne p� postlisten linux-kernel, som
hedder Kernel
Traffic. Flere oplysninger om postlisten linux-kernel
findes p� linux-kernels OSS
(FAQ).
Kombinationen af Debians filosofi og metodik med GNU-v�rkt�jerne, Linuxkernen — og andre vigtige, frie programmer — danner den unikke programdistribution Debian GNU/Linux. Den best�r af et stort antal programpakker. Hver pakke i distributionen indeholder programmer, skripter, dokumentation og ops�tningssoplysninger og har en en pakkeansvarlig (eng: maintainer) tilknyttet, som er den hovedansvarlige mht. at holde pakken opdateret, f�lge fejlrapporteringer samt kommunikere med programmets oprindelige udviklere. Vort utroligt store antal brugere kombineret med fejlsporingssystemet sikrer, at problemer findes og rettes hurtigt.
Debians sans for detaljer g�r det muligt for os at lave en stabil og skal�rbar distribution af h�j kvalitet. Installationer kan let s�ttes op til at udfylde mange roller — lige fra simple brandmure til videnskabelige arbejdsstationer og high-end netv�rksservere.
Det, der tydeligst adskiller Debian fra andre GNU/Linux-distributioner er dets pakkeh�ndteringssystem og giver Debiansystemets administrator fuld kontrol over de pakker, der er installeret p� systemet, herunder installation af en enkelt pakke og opdatering af hele styresystemet. Individuelle pakker kan beskyttes mod opdatering. Du kan endda g�re pakkeh�ndteringssystemet opm�rksom p� programmer, du selv har oversat samt hvilke afh�ngigheder de opfylder.
For at beskytte dit system mod "trojanske heste" og andet ondsindet programmel tjekker Debians servere, at indkommende pakker kommer fra deres registrerede Debianpakkeansvarlige. Pakkeansvarlige g�r ogs� meget ud af at s�tte deres pakker op p� en sikker m�de. N�r der bliver opdaget sikkerhedsproblemer i de distribuerede pakker, er rettelser normalt tilg�ngelige meget hurtigt. Sikkerhedsopdateringer kan hentes og installeres automatisk via internettet med Debians simple opdateringsfunktioner.
Den prim�re — og bedste — m�de at f� st�tte til dit Debian
GNU/Linux-system og komme i kontakt med Debianudviklerne er gennem
Debianprojektets mange postlister. Der er i skrivende stund mere end 90. Den
letteste m�de at abonnere p� en eller flere af disse er at bes�ge Debians
postliste-abonnementsside og udfylde den formular, du finder der.
Debian GNU/Hurd er et Debian GNU-system, der erstatter den monolitiske Linuxkerne med GNU Hurd — nogle servere, der k�rer oven p� en GNU Mach mikrokerne. Hurd er endnu ikke f�rdig og er endnu ikke klar til brug, men der arbejdes videre med den. Hurd bliver for tiden kun udviklet til i386-arkitekturen, selvom udgaver til andre arkitekturer vil blive lavet, s� snart systemet bliver mere stabilt.
Se Debian
GNU/Hurd-side og postlisten debian-hurd@lists.debian.org
for flere detaljer.
Se distributions-websiden for
oplysninger om, hvordan men henter Debian GNU/Linux fra internettet eller hvor
officielle Debian cd'er kan k�bes. Listen over
Debianfilspejle indeholder en komplet liste over officielle
Debianfilspejle.
Debian kan meget nemt opgraderes efter installationen. Installationsproceduren vil hj�lpe med at s�tte systemet op, s�dan at opgraderinger kan foretages, efter installationen er afsluttet.
Dette dokument bliver konstant revideret. Tjek endelig Debians 3.0-sider for
sidste-�jebliks-information om 3.0-udgaven af Debian GNU/Linux-systemet.
Opdaterede versioner af denne installationsvejledning findes p� de officielle
vejledningssider.
Dette dokument er ment som en vejledning til f�rstegangsbrugere af Debian. Det fors�ger at foruds�tte s� lidt som muligt om l�serens ekspertise. Dog vil vi g� ud fra, at du har en generel forst�else af, hvordan isenkrammet i din computer virker.
Ekspertbrugere kan ogs� finde interessante referenceoplysninger i dokumentet. Bl.a. om installationens mindstekrav, detaljer om hvilket udstyr, der underst�ttes af Debians installationssystem o.s.v. Vi vil opfordre ekspertbrugere til at springe rundt i dokumentet.
Generelt er dokumentet lavet som et forl�b, der f�lger dig gennem installationsprocessen fra start til slut. Her er de trin, der udg�r installationen af Debian GNU/Linux, og de kapitler, der svarer til hvert trin:
tasksel til at installere
samlede opgavepakker, som kan bruges til at l�se en bestemt opgave (eng: task).
Brug dselect til at v�lge individuelle pakker fra en lang liste
eller apt-get til at installere individuelle pakker, n�r du
allerede kender navnene p� de pakker, du vil have.
S� snart du har installeret systemet, kan du l�se N�ste skridt og hvordan man kommer videre, Kapitel 9. Kapitlet forklarer, hvor du kan finde flere oplysninger om Unix og Debian samt hvordan du udskifter din kerne. Hvis du vil lave dit eget installationssystem ud fra kildeteksten, b�r du l�se Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne, Kapitel 10.
Endelig finder du oplysninger om dette dokument, og hvordan man kan bidrage til det, i Om dokumentet, Kapitel 12.
Dette dokument er endnu i en noget r� form. Vi ved, at det er uf�rdigt og muligvis ogs� indeholder fejl, grammatiske svagheder o.s.v. Hvis du ser ordene FIXME eller TODO, kan du v�re sikker p�, at vi allerede godt ved, at det afsnit er uf�rdigt. Som s�dvanlig g�lder caveat emptor (k�ber, pas p�!). Enhver form for hj�lp, forslag — og is�r — lapper vil blive v�rdsat meget.
Arbejdsversioner af dette dokument findes p� http://www.debian.org/releases/woody/hppa/install.
Her vil du finde en liste over alle de forskellige arkitekturer og sprog,
dokumentet findes til.
Kildeteksten er ogs� offentligt tilg�ngelig. Se Om dokumentet, Kapitel 12 for flere
oplysninger med hensyn til at bidrage. Vi modtager med gl�de forslag,
kommentarer, lapper og fejlrapporter (brug pakken boot-floppies,
men tjek f�rst, om problemet allerede er indrapporteret.).
Du har uden tvivl l�st nogle af de licenser, der f�lger med kommercielle programmer — ofte fort�ller de, at du kun m� bruge �n kopi af programmet p� en enkelt computer. Debian GNU/Linux-systemets licens er helt anderledes. Vi opfordrer dig til at l�gge en kopi af Debian GNU/Linux p� alle computerne i din undervisningsinstitution eller dit firma. L�n gerne dine installationsmedier ud til dine venner og hj�lp dem med at installere det p� deres computere! Du m� endda gerne lave tusinder af kopier og s�lge dem — om end p� visse betingelser. Friheden til at installere og bruge systemet kommer direkte fra at Debian er baseret p� frie programmer.
N�r programmer bliver kaldt "frie" betyder det ikke, at de ikke er omfattet af ophavsrettigheder. Det betyder heller ikke, at cd'er med programmerne n�dvendigvis skal gives gratis v�k. Frit programmel betyder blandt andet, at licenserne i de enkelte programmer ikke kr�ver, at du betaler for at kunne distribuere eller bruge disse programmer. Frit programmel betyder ogs�, at man ikke blot m� udvide, tilpasse og �ndre programmerne. Man m� ogs� gerne distribuere resultatet af dette arbejde. [1]
Mange af programmerne i systemet d�kkes af GNU General Public License, der ofte blot kaldes GPL. GPL kr�ver, at programmernes kildetekst g�res tilg�ngelig, n�r man distribuerer en oversat kopi af programmet. Dette krav sikrer, at enhver bruger vil have mulighed for at �ndre i programmet. For at opfylde dette krav er kildeteksten til alle disse programmer tilg�ngelige i Debiansystemet.[2]
Der benyttes flere andre former for ophavsretslige erkl�ringer og programlicenser i Debian. Du kan finde ophavsrettighederne og licenser for hver eneste pakke, der er installeret p� dit system, ved at se filen /usr/share/doc/pakke-navn/copyright, s� snart du har installeret en pakke p� dit system.
Se Debians
retningslinjer for frit programmel for flere oplysninger om licenser
og hvordan Debian afg�r, om et program er "frit nok" til at blive
indlemmet i hoveddistributionen.
Den vigtigste juridiske bem�rkning er, at alle programmerne er uden garanti. Programm�rerne, der lavede programmerne, har gjort det til samfundets bedste. Der gives ingen garantier med hensyn til, om programmerne kan bruges til noget bestemt. Dog er du i kraft af, at programmerne er frie, i stand til at �ndre dem, s� de svarer til dine behov — og nyde godt af de forbedringer, som andre gjort p� denne m�de.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� PA-RISC
version 3.0.23, 16. May 2002