Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begr�nser dog disse muligheder.
Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt h�ndtering af systemets enheder. I de fleste tilf�lde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilf�lde er du dog n�dt til at hj�lpe kernen lidt p� vej.
Hvis du starter op fra redningsdisketten eller cd-rom vil du blive pr�senteret
for en opstarts-prompt, boot:. Detaljerne om, hvordan du bruger
opstartsparametre med redningsdisketten kan l�ses i Opstart fra disketter,
Section 5.3. Hvis du starter op fra et eksisterende styresystem, skal du
angive opstartsparametrene p� andre m�der. Hvis du for eksempel installerer
fra DOS, kan du redigere filen install.bat med et
tekstredigeringsprogram.
Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt
HOWTO. Dette afsnit skitserer blot de vigtigste parametre.
Pr�v standardparametrene, hvis det er f�rste gang, du starter systemet op (med andre ord: pr�v ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.
N�r kernen starter op, vil den p� et tidligt tidspunkt vise beskeden
Memory: tilg�ngeligk/totalk
available
. total b�r v�re identisk med den totale ram-m�ngde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den m�ngde ram, du har installeret, er du n�dt til at bruge parameteret mem=ram, hvor ram angiver hukommelsesm�ngden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder b�de mem=65536k og mem=64m det samme, nemlig 64MB ram.
Visse systemer har disketter med "omvendte DCL'er". Hvis du f�r fejl under l�sning fra disketten, selvom du er sikker p�, at disketten er fejlfri, kan du pr�ve at bruge parameteren floppy=thinkpad.
P� visse systemer, bl.a. IBM PS/1 og ValuePoint (som har ST-506 disk-drivere) er det muligt, at IDE-drevet ikke bliver registreret ordentligt. Pr�v f�rst uden parametre og se, om IDE-drevet bliver registreret korrekt. Hvis ikke, skal du selv finde drevets geometri (cylindre, hoveder og sektorer — engelsk: cylinders, heads, og sectors) og benytte parameteret hd=cylindre,hoveder,sektorer.
Hvis din sk�rm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret mono. Ellers vil installationen bruge farver.
Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis ogs� du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret console=enhed, hvor enhed er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0".
Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt
HOWTO, herunder gode r�d om obskure maskindele. Visse typiske
f�lder n�vnes nedenfor i Probleml�sning under
installationsprocessen, Section 5.6.
Installationssystemet genkender nogle f� opstartsparametre, som kan v�re nyttige. Effekten af parametrene quiet og verbose er forklaret i Effekten af Verbose og Quiet, Section 11.5.
For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-s�t. Hvis du har
et cd-s�t, og din maskine underst�tter opstart direkte fra en cd, er det nemt!
Du skal blot s�tte systemet op til at starte op fra en cd, som beskrevet i Valg af opstartsenhed, Section
3.7.2, inds�tte din cd, genstarte og springe til n�ste kapitel.
Det kan v�re n�dvendigt at ops�tte din maskine som beskrevet i Valg af opstartsenhed, Section
3.7.2. Put derefter cd'en i drevet og genstart. Systemet b�r starte op,
og du skulle blive pr�senteret for boot:-prompten. Her kan du
enten angive dine opstartsparametre eller blot trykke retur.
CD 1 i det officielle Debian cd-rom-s�t til Intel x86 vil vise en
boot:-prompt p� det meste udstyr. tryk F3 for at se
en liste over kerner, du kan starte op med. Indtast blot navnet p� den
variant, du vil starte (idepci, vanilla, compact, bf24) i
boot:-prompten efterfulgt af retur.
Hvis dit udstyr ikke underst�tter opstart fra flere aftryk, kan du l�gge en af
de andre cd'er i drevet. Det lader til at de fleste cdrom-drev ikke
underst�tter opstart af flere aftryk med isolinux, s� brugere med
SCSI-cdrommer b�r pr�ve enten cd 2 (vanilla), cd 3 (compact) eller cd 5
(bf2.4).
Cd2 til 5 vil starte hver sin variant op. L�s om varianterne i Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image"), Section 4.2.2. Varianterne er fordelt s�ledes p� cd'erne: Her kan du se, hvordan de forskellige varianter er fordelt p� de forskellige cd'er:
Hvis dit system ikke kan starte op direkte fra cd'en, eller du ikke kan f� det
til at virke, skal du ikke fortvivle. Du kan bare k�re
E:\install\boot.bat i DOS (erstat E: med det
drev-bogstav, DOS har givet dit cd-rom-drev) for at starte
installationsprocessen. Spring derefter videre til Opstart af dit nye Debiansystem, Kapitel 8.
Hvis du vil installere fra en FAT-partition (DOS-partition), kan du v�lge at starte installationsprogrammet op fra harddisken. Se Opstart fra en DOS-partition, Section 5.4.1 for flere oplysninger om denne metode.
Bem�rk, at visse cd-drev kr�ver specielle drivere, og derfor kan v�re utilg�ngelige under de f�rste installationstrin. Hvis den almindelige m�de at starte op fra en cd ikke virker p� din maskine, kan du genl�se dette kapitel og l�se om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig.
Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, s�som disketter. N�r du n�r til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet.
Se Probleml�sning under installationsprocessen, Section 5.6, hvis du f�r problemer med at starte op.
Opstart fra disketter underst�ttes p� Intel x86.
Du har allerede hentet de disketteaftryk, du skulle bruge, og oprettet disketterne fra disse i Overf�ring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3. Om n�dvendigt kan du ogs� tilpasse redningsdisketten. Se Udskiftning af kernen p� redningsdisketten, Section 10.3.
Det er let at starte op fra redningsdisketten: l�g den i det f�rste diskettedrev og luk systemet ned p� almindelig vis, og t�nd det igen.
Bem�rk, at Ctrl-Alt-Delete p� nogle maskiner ikke nulstiller maskinen ordentligt, s� det anbefales helt at slukke maskinen. Hvis du installerer fra et eksisterende styresystem (f.eks. fra en DOS-maskine), har du intet valg. I andre tilf�lde g�r du klogest i at genstarte helt ved en ny opstart.
Der vil blive l�st fra disketten, og du burde nu se en introduktionssk�rm for
redningsdisketten, og nederst en boot:-prompt.
Hvis du bruger andre metoder til opstart af systemet, s� f�lg instruktionerne
og vent p� boot:-prompten. Hvis du starter op fra mindre
disketter end 1.44MB (p� din arkitektur g�lder det faktisk hver gang, du skal
starte op fra diskette), skal du bruge ramdisk-opstartsmetoden og f� brug for
rod-disketten.
Du kan g�re to ting fra boot:-prompten. Du kan trykke p�
funktionstasterne F1 til F10 for at se nogle sider med
nyttige oplysninger eller starte systemet op.
Oplysningerne om nyttige opstartsparametre f�s ved at trykke F4 og
F5. Hvis du tilf�jer parametre i boot:-prompten, skal du
huske at skrive opstartsmetoden (som standard linux) og et
mellemrum f�r det f�rste parameter (f.eks. linux
floppy=thinkpad). Hvis du blot trykker tasten retur, er det
det samme som at skrive linux uden specielle parametre.
Disken kaldes redningsdiskette, fordi du ogs� kan bruge den til at starte dit system op og lave reparationer, hvis der skulle opst� et problem, der g�r, at du ikke kan starte op fra harddisken. Derfor b�r du gemme disketten, efter du har installeret systemet. Tryk F3 for flere oplysninger om, hvordan du bruger redningsdisketten.
N�r du trykker retur, b�r du se teksten Loading... (Indl�ser...), efterfulgt af Uncompressing Linux... (Dekomprimerer Linux...), og derefter omkring en sk�rmfuld oplysninger om udstyret i dit system. Flere oplysninger om denne fase i opstartsprocessen findes nedenfor i Kernens opstartsmeddelelser, Section 5.6.3.
Hvis du v�lger en ikke-standard opstartsmetode, f.eks. "ramdisk" eller "floppy", vil du blive bedt om at inds�tte roddisketten. Inds�t den i det f�rste diskettedrev og tryk retur (hvis du v�lger floppy1, skal roddisketten inds�ttes i det andet diskettedrev).
Efter opstart af redningsdisketten vil der blive spurgt efter roddisketten.
Inds�t roddisketten, tryk retur, og indholdet blive indl�st i
hukommelsen. Installationsprogrammet dbootstrap bliver automatisk
startet.
Det er ofte en praktisk metode at starte op fra et eksisterende styresystem. P� visse systemer er det endda den eneste mulige metode.
For at starte installationsprogrammet op fra en disk, skal du allerede have hentet og placeret det n�dvendige filer i Klarg�ring af filer til opstart fra harddisk, Section 4.4.
Start op i DOS (ikke Windows) uden at indl�se nogen drivere. For at g�re dette, skal du trykke F8 p� det rigtige tidspunkt (og eventuelt v�lge "Sikker opstart - kun kommandoprompt"). G� ind i det katalog, hvor den variant, du har valg, ligger. F.eks.
cd c:\current\compact
. K�r derefter install.bat. Kernen vil indl�se og k�re
installationssystemet.
Bem�rk at der for tiden er et problem med loadlin (#142421), som forhindrer
install.bat i at blive brugt med varianten bf2.4. Symptomet er
fejlmeddelelsen `invalid compressed format'.
Det kr�ver, at du har en netv�rksforbindelse, der underst�ttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netv�rksadresse eller en DHCP-server, en RARP- eller en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netv�rket. Installationsmetoden, der underst�tter opstart via TFTP beskrives i Klarg�ring af filer til TFTP-netv�rksopstart, Section 4.5.
Det st�rste problem for folk, der installerer Debian for f�rste gang, lader til at v�re disketters stabilitet.
Redningsdisketten er den diskette, der giver de st�rste problemer, da den l�ses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte l�ser maskinen ikke s� stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den l�ser fejlagtige data. Der kan ogs� v�re fejl p� driverdisketterne, som i de fleste tilf�lde vil resultere i en str�m af meldinger om I/O-fejl p� disken.
Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, b�r du som det f�rste pr�ve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en anden diskette. Det er ikke n�dvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hj�lper det at pr�ve at oprette disketten p� en anden maskine.
En enkelt bruger har v�ret ude for at skulle skrive aftrykket til disketten tre gange, f�r den virkede.
Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at pr�ve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbeh�ftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.
Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det f�rste, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Opstartsparametre, Section 5.1.
Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der f�lger med installationsprogrammet, skal du sikre dig at CONFIG_DEVFS ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med CONFIG_DEVFS.
Ofte kan problemerne l�ses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og pr�ve at starte op igen. Is�r interne modemmer, lydkort og Plug-n-Play-enheder kan v�re problematiske.
Dog er der visse begr�nsninger p� dit s�t af opstartsdisketter med hensyn til underst�ttet udstyr. Visse Linux-underst�ttede platforme er muligvis ikke direkte underst�ttet af dine opstartsdisketter. I s� fald kan du v�re n�dt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Udskiftning af kernen p� redningsdisketten, Section 10.3), eller unders�g, om du kan lave en netv�rksinstallation i stedet.
Hvis du har en masse hukommelse p� din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet h�nger, n�r kernen starter op, er du muligvis n�dt til at angive et opstartsparameter, der begr�nser den m�ngde hukommelse, kernen ser. F.eks. mem=512m.
Hvis du har en meget gammel maskine, og kernen fryser efter at have skrevet Checking 'hlt' instruction..., b�r du pr�ve opstartsparameteret no-hlt, som springer denne test over.
Under opstartssekvensen kan det v�re, at du ser mange beskeder af formen can't find et-eller-andet eller et-eller-andet not present, can't initialize et-eller-andet eller endda this driver release depends on et-eller-andet. De fleste af disse beskeder er harml�se. Du f�r dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at k�re p� computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er �n eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, s� styresystemet brokker sig, n�r det leder efter enheder, du ikke ejer. M�ske vil du ogs� opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, n�r det venter p�, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede p� dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Overs�ttelse af en ny kerne, Section 9.6).
dbootstrap fejlrapport
Hvis du n�r igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan f�rdigg�re
installationen, kan dbootstrap's menuvalg "Rapport�r et
problem" v�re nyttig. Det l�gger dbg_log.tgz p� en diskette,
harddisk eller nfs-monteret filsystem. dbg_log.tgz beskriver
systemets tilstand (/var/log/messages, /proc/cpuinfo
o.s.v.). dbg_log.tgz kan give ledetr�de mht., hvad der gik galt,
s� fejlen kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedh�fte denne
fil.
Hvis du stadig har problemer, m� du meget gerne indsende en fejlrapport. Send
et brev p� engelsk til submit@bugs.debian.org. Du
skal starte brevet med f�lgende linjer:
Package: boot-floppies
Version: version
Husk at udfylde version med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet p� den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").
Du b�r ogs� medtage f�lgende oplysninger i din fejlrapport:
flavor: den aftryks-variant, du bruger
architecture: i386
model: maskinens modelnavn
memory: m�ngden af ram
scsi: SCSI-controller, hvis du har en s�dan
cd-rom: cd-rom-model og gr�nseflade, f.eks. ATAPI
network card: netkort, hvis du har et s�dant
pcmcia: detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder
Afh�ngig af fejlens art, kan det ogs� v�re nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort s�som lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.
Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen fr�s. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer.
dbootstrap
dbootstrap er navnet p� det program, der k�res, efter du har
startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende
systemops�tning og installationen af "basissystemet".
dbootstraps hovedopgave — og hovedform�let med din
indledende systemops�tning — er at s�tte de essentielle dele i dit system
op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere,
der l�nkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder,
netv�rk, underst�ttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er
indbygget i den kerne, du benytter.
Disk-partitionering, -formatering og netv�rksops�tning udf�res ogs� af
dbootstrap. Denne grundl�ggende ops�tning foretages f�rst, da den
ofte er n�dvendig for at systemet kan fungere ordentligt.
dbootstrap er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet
for maksimal kompatibilitet i alle situationer (s�som installation over en
seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin
i installationsprocessen et efter et. Du kan ogs� springe tilbage og gentage
tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl.
For at flytte rundt i dbootstrap kan du bruge:
Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke venstre
Alt-F2 for at f� den anden virtuelle konsol. Det er den
Alt-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten
samtidig. Dette er et separat vindue, der k�rer en Bourne skal-klon kaldet
ash. P� nuv�rende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og
der er en begr�nset samling Unix-v�rkt�jer til din r�dighed. Du kan se, hvilke
programmer, der er tilg�ngelige, med kommandoen ls /bin /sbin /usr/bin
/usr/sbin. Brug menuerne til at udf�re alle de opgaver, de er i stand
til — skallen og kommandoerne er der kun for det tilf�lde, at noget g�r
galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din
swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra
skallen. Tryk venstre Alt-F1 for at returnere til menuerne. Linux
kan h�ndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun
benytter f� af disse.
Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet tty3).
Den kan du n� ved at trykke venstre Alt-F3 (hold Alt-tasten
nede mens du trykker p� funktionstasten F3). Vend tilbage til
dbootstrap med venstre Alt-F1.
Disse beskeder l�gges ogs� i filen /var/log/messages. Efter
installationen kopieres denne log-fil til /var/log/installer.log
p� dit nye system.
Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og
ops�tning af pakkerne i tty4. Du kan hoppe til denne terminal ved
at trykke venstre Alt-F4. Hop tilbage til dbootstrap med
venstre Alt-F1.
Debootstraps beskeder under udpakning of ops�tning af pakkerne gemmes ogs� i
filen /target/tmp/debootstrap.log, n�r man installerer via en
seriel konsol.
Din arkitektur underst�tter de nye funktioner til internationalisering. Derfor skal du som det f�rste under installationen angive, hvilket sprog installationen skal benytte.
Visse sprog har flere varianter og vil derfor bede dig om at "V�lge en sprogvariant" efter sprogvalget. V�lg den variant, der svarer til din geografiske placering.
De svar, du gav til de foreg�ende to sp�rgsm�l, vil blive brugt til at v�lge det sprog, installationsprogrammet skal benytte samt en passende tastaturudl�gning --- og senere i processen til at udv�lge det n�rmeste Debian-filspejl. Hvis du �nsker det, kan du dog tilsides�tte disse indstillinger.
Den f�rste sk�rm efter "V�lg sprog" , dbootstrap giver
dig, er "Udgivelsesbem�rkninger". Denne sk�rm viser oplysninger om
versionen for det boot-floppies-program, du k�rer, samt en kort
pr�sentation af debianudviklerne.
M�ske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet
unders�ger systemets nuv�rende tilstand samt hvilket installationstrin, der
skal udf�res.". P� visse systemer vil du ikke n� at se det. Dette vindue
vises mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet
dbootstrap vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette
tjek g�r det muligt for dig at genstarte installationen uden at miste det
arbejde, du allerede har gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under
installationsprocessen. Hvis du bliver n�dt til at genstarte installationen,
skal du s�tte dit tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de
diske, der allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet
i installationssystemet, v�re gemt.
Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian GNU/Linux
hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen �ndres efterh�nden
som du n�r videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal, at man burde
kunne l�re en kylling at installere Debian! Han hentydede til, at
installationsprocessen mest bestod i at pirke til
retur-tasten. Installationsmenuens �verste valg er den n�ste
handling, du b�r udf�re, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det
b�r v�re "N�ste", og peger til n�ste trin i installationen.
Plac�r mark�ren over punktet "N�ste" og tryk retur for at g�
til tastaturops�tnings-menuen. V�lg et tastatur, der passer til dit sprogs
tastaturudl�gning, eller v�lg det n�rmeste, hvis det ikke er repr�senteret. S�
snart installationen er f�rdig, kan du v�lge en tastaturudl�gning fra et st�rre
udvalg (k�r kbdconfig som root, n�r du har afsluttet
installationen).
Flyt mark�ren til dit valg af tastaturudl�gning og tryk retur. Brug piletasterne til at flytte mark�ren — de er placeret samme sted i alle tastaturudl�gninger, og er dermed uafh�ngige af tastaturops�tningen. Et s�kaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i �verste r�kke.
Hvis du installerer en diskl�s arbejdsstation, bliver de n�ste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilf�lde vil dit n�ste trin v�re "S�t netv�rk op", Section 7.7. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i "Mont�r en tidligere formateret partition", Section 6.9.
Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, b�r du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� Intel x86
version 3.0.23, 15. May 2002