[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� PowerPC
Kapitel 4 - Hvordan systemets installationsfiler skaffes


4.1 Officielle Debian GNU/Linux cd-s�t

Den klart letteste m�de at installere Debian GNU/Linux p� er fra et officielt s�t af Debian cd-rommer (se CD vendors page). Med en hurtig forbindelse og en cd-br�nder kan man ogs� hente aftryk af cd-rommerne fra en Debianserver og lave sit eget s�t. Hvis du allerede har et s�t Debian cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Opstart fra en cd-rom, Section 5.2. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har brug for, er p� disse cd-rommer.

Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-s�t, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hj�lp af en alternativ metode ( diskette, harddisk eller opstart over netv�rk). De filer, du skal bruge til at starte op p� andre m�der, ligger ogs� p� cd'en. Strukturen p� Debians netv�rksarkiver og p� cd'en er ens, s� n�r stierne til de filer, du skal bruge for at starte op, angives herunder, kan du finde dem i de samme kataloger og underkataloger p� din cd.

N�r f�rst installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe alle andre n�dvendige filer fra cd-rommerne.

Hvis du ikke har et cd-s�t, bliver du n�dt til at hente installationssystemets filer og enten placere disse p� en harddisk, diskette eller tilsluttet computer, s� de kan bruges til at starte installationsprogrammet op.


4.2 At hente filer fra Debian-filspejle

N�r man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at s�rge for at hente dem i bin�r tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk' tilstand. N�r man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at kopiere spejlets katalogstruktur. Egentlig er dette ikke n�dvendigt, hvis man placerer alle installationsfilerne p� disketter, men det letter s�gningen efter filerne n�r man har brug for dem. Du b�r starte din lokale katalogstruktur p� niveauet under disks-powerpc, for eksempel:

     current/underarkitektur/images-1.44/variant/rescue.bin

Du beh�ver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at l�se videre). S�rg blot for at katalogerne har de samme navne som spejlets og plac�r filerne i de rette kataloger.

Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du henter, skal du sl� denne facilitet fra n�r du henter systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af installationsprogrammet. Det vil v�re spild af b�de plads og tid at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke v�re tilg�ngelige n�r installationsprogrammet p� et senere tidspunkt f�r brug for dem. Ydermere vil mange bin�re filer som yaboot automatisk blive fortolket som tekst, eftersom de ikke har nogen efternavne, medmindre du s�rskilt v�lger 'bin�r' overf�rsel. Disse filer vil s�ledes v�re uanvendelige, hvis de overf�res som 'tekst'.


4.2.1 Installationsmuligheder

De filer, du kan f� brug for, kan inddeles i tre kategorier:

  1. Filer, der kr�ves for at starte installationssystemet op (for eksempel rescue.bin, linux.bin og root.bin)
  1. Filer, installationssystemet vil bruge, n�r det er startet op for at kunne installere operativsystemets kerne og drivere til udstyret (for eksempel rescue.bin og drivers.tgz)
  1. Installationsfiler med basissystemet (for eksempel, basedebs.tar)

Hvis du har en fungerende netforbindelse p� computeren, og dit netkort er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet. Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over netv�rket med de fleste ethernet-netkort.

Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har indbygget underst�ttelse for, kan du have brug for b�de installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med kernen og driverne til dit udstyr.

Hvis du installerer p� et system uden en fungerende netforbindelse, eller hvis din netv�rksforbindelse foreg�r via PPP (med et modem) i stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter installationen.

Hvis du ikke er sikker p�, hvilke filer, du har brug for, kan du blot starte med installationssystemets opstartfiler. Hvis dit f�rste fors�g p� at konfigurere netv�rket i installationsprogrammet mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og starte installationen igen. +

Basissystemets installationsfil basedebs.tar fylder for tiden omkring 27M. Hvis du kan bruge en CD eller s�tte dit netv�rk op inden installation af basissystemet, vil det v�re at foretr�kke. I s� fald vil du ikke skulle bruge denne fil. Dens placering p� netv�rket er vist i bilag (Installationsfiler med Debians basissystem, Section 11.2.3.4).

For at f� et eksisterende Debiansystem til at samle basedebs.tar ud fra Debianarkiverne skal du f�rst installere debootstrap (apt-get install debootstrap), og bruge f�lgende kommando:

     debootstrap binary-basedebs SUITE=woody VERSION=3.0 \
       MIRROR="http://ftp.debian.org/debian" ARCHES="powerpc"

4.2.2 Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image")

Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere forskellige "underarkitekturer". Underarkitekturene underst�tter hver sin samling udstyr. Under PowerPC findes f�lgende underarkitekturer:

'powermac'
Dette er den kerne, der skal bruges til de fleste Power Macintosh-computere. Den bruger version 2.2. af Linuxkernen.
'new-powermac'
Brug denne kerne til meget nye Power Macintosh-computere. Den er baseret p� version 2.4 af Linuxkernen.
'apus'
Brug denne kerne til Amiga Power-UP-systemer (APUS). Den er baseret p� version 2.2 af Linuxkernen.
`chrp'
Brug denne kerne til indbyggede CHRP-computere. Den er baseret p� version 2.2 af Linuxkernen.
`prep'
Brug denne kerne til Motorola og IBM RS/6000 PReP-computere. Den er baseret p� version 2.2 af Linuxkernen.

Disse varianters ops�tningsfiler for kernen findes i deres respektive kataloger i filen config.gz.


4.2.3 Installationsfilernes placering

Netv�rksplaceringen af installationsfilerne for hver powerpc-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter:

.../current/apus/images-1.44/rescue.bin
.../current/chrp/images-1.44/rescue.bin
.../current/new-powermac/images-2.88/rescue.bin
.../current/powermac/images-1.44/rescue.bin
.../current/prep/images-1.44/rescue.bin
rednings-disketteaftryk (rescue images)
.../current/apus/images-1.44/root.bin
.../current/chrp/images-1.44/root.bin
.../current/new-powermac/images-1.44/root.bin
.../current/powermac/images-1.44/root.bin
.../current/prep/images-1.44/root.bin
roddisketteaftryk eller tar-arkiv
Linuxkernefiler, Section 11.2.3.2
bin�r kerne
Driver-filer, Section 11.2.3.3
driverdisketteaftryk eller tar-arkiv
Installationsfiler med Debians basissystem, Section 11.2.3.4
disketteaftryk eller tar-arkiv med basissystemet

B�de disketteaftrykkene boot-floppy-hfs og rescue.bin indeholder en komprimeret Linuxkerne. Disketten boot-floppy-hfs bruges til at starte installationssystemet op, mens rescue.bin er den Linuxkerne, der installeres p� din maskine. Der kan ikke startes op fra en rescue.bin-diskette p� PowerPC. Et tredje ukomprimeret kerneaftryk, der ganske enkelt hedder linux.bin, bruves n�r installationsprogrammet skal startes op fra en harddisk eller cdrom. Den er ikke p�kr�vet for at starte installationsprogrammet op fra disketter.

Se Overf�ring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3 for vigtige oplysninger om hvordan man overf�rer disketteaftryk til disketter.

Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indl�st i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet.

Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som et tar-arkiv (drivers.tgz). Installationssystemet skal have adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition p� harddisken eller en tilsluttet computer som er tilg�ngelig for installationsprogrammet, vil tar-arkivet v�re nemmere at have med g�re. (se nedenfor). Disketteaftrykkene er kun n�dvendige s�fremt du er n�dt til at installere driverne fra disketter.

N�r du henter filer, b�r du ogs� holde �je med hvilken type filsystem de hentes til, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan l�se filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix. N�r du henter filer fra et *nix-filsystem, b�r du v�lge de st�rst mulige filer fra arkivet.

Installationsprogrammet kan ikke tilg� filer p� et HFS+-filsystem. MacOS System 8.1 og h�jere versioner kan dog bruge HFS+-filsystemer. NewWorld PowerMacs bruger alle HFS+ som standard. For at finde ud af om dit eksisterende filsystem er HFS+, v�lg Get Info for den relevante partition. HFS-filsystemer fremtr�der som Mac OS Standard, hvorimod HFS+ filsystemer st�r som Mac OS Extended.

Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du vil installere Debian p�, inden du p�begynder installationen. Alle de filer, du henter, skal placeres p� partitioner, du ikke vil installere Debiansystemet p�.


4.2.3.1 NewWorld MacOS-installationsfiler

Til en diskettel�s installation p� en NewWorld Mac, kan det v�re mest bekvemt at hente alle n�dvendige filer, pakket i et enkelt "Stuffit"-arkiv, fra http://prdownloads.sourceforge.net/debian-imac/debian-imac.sit (der f�lger en s�rskilt vejledning med arkivet). Ellers hent de normale installationsfiler der er n�vnt ovenfor. Filerne skal hentes ned til en HFS- (ikke HFS+) partition p� dit system. Det er ogs� n�dvendigt med filerne yaboot og yaboot.conf fra arkivkataloget new-powermac eller powermac.


4.3 Overf�ring af disketteaftryk til disketter

Opstartsdisketter bruges s�dvanligvis til at starte et installationssystem op p� maskiner med diskettedrev. Disketter kan ogs� bruges ved installation af kerne og kernemoduler p� de fleste systemer. Det er rapporteret, at opstart med USB-diskettedrev ikke virker p� Mac.

Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i r� form. Disketteaftryk som rescue.bin kan ikke bare kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de r� aftryk til disketten. Dette er p�kr�vet fordi disse aftryk er r� afbildninger af disketten, s� der skal ske en sektorvis kopiering af filens data til disketten.

De forskellige fremgangsm�der for overf�ring af af disketteaftryk til disketter afh�nger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter ud fra disketteaftryk p� forskellige platforme.


4.3.1 Skrivning af disketteaftryk p� et Linux- eller Unix-system

Det er sandsynligvis n�dvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Inds�t en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen:

     dd if=fil of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync

hvor fil er et af disketteaftrykkene. /dev/fd0 er det almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til system (p� Solaris hedder det /dev/fd/0). Kommandoen kan returnere til prompten f�r Unix er f�rdig med at skrive til disketten, s� f�r denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde �je med den lille lysdiode p� dette, der lyser s� l�nge dataoverf�rslen er i gang; dioden skal alts� v�re slukket og al rotation i drevet skal v�re oph�rt. P� visse systemer er det n�dvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug eject p� Solaris, se evt. manualsiden).

Visse systemer vil fors�ge at montere en diskette automatisk n�r den s�ttes i drevet. Det kan v�re n�dvendigt at sl� denne facilitet fra, f�r arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i r� tilstand. Hvordan dette g�res afh�nger desv�rre af det anvendte styresystem. P� Solaris kan man tilsides�tte drevh�ndteringen for at f� "r�" adgang til disketten. S�rg som det f�rste for at disketten er automonteret (ved brug af volcheck eller tilsvarende kommando i filh�ndteringen). Brug herefter kommandoen, dd, i den form som er anf�rt ovenfor, men udskift /dev/fd0 med /vol/rdsk/diskette_navn, hvor diskette_navn er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter bruger navnet unnamed_floppy som standard). P� andre systemer, sp�rg din systemadministrator.


4.3.2 Skrivning af disketteaftryk under DOS, Windows eller OS/2

Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de f�lgende programmer til at kopiere aftryk til disketter.

FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS.

http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/

For at bruge disse programmer b�r du som det f�rste s�rge for at du er startet op i ren DOS. Fors�g p� at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke p� dem fra Windows Explorer forventes ikke at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, g�res dette ved at taste F8 under opstart.

NTRawrite er et fors�g p� at lave en midlertidig version af Rawrite/Rawrite3 som er helt igennem kompatibel med WinNT, Win2K og Win95/98. Det er et selvforklarende peg-og-klik-program; du v�lger den disk, du vil skrive til, udpeger det diskaftryk, du vil l�gge der, og trykker p� 'Write'-knappen.

http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/


4.3.3 �ndring af redningsdisketten, s� den underst�tter dit eget modersm�l

De meddelelser der vises af redningsdisketten (inden Linuxkernen indl�ses) kan vises p� dit modersm�l. For at opn� dette skal du kopiere en medf�lgende fil med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil, setlang.bat i dosutils-kataloget, som s�rger for at de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til dette katalog (f.eks.

     cd c:\debian\dosutils

) og k�r setlang sprog, hvor sprog er dit sprogs kode som best�r af to sm� bogstaver. For eksempel vil kommandoen setlang da s�tte sproget til dansk. I �jeblikket er f�lgende sprogkoder tilg�ngelige:

     ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN

Bem�rk, at beskrivelserne i denne installationsvejledning foruds�tter, at du benytter dansk installation. Ellers vil navne p� menuer og knapper afvige fra det, du ser p� sk�rmen.


4.3.4 Skrivning af disketteaftryk under MacOS

Der findes et AppleScript, Make Debian Floppy, som kan bruges til at lave disketter ud fra de tilg�ngelige diskaftryk. Det kan hentes fra ftp://ftp2.sourceforge.net/pub/sourceforge/debian-imac/MakeDebianFloppy.sit. Du skal blot udpakke det p� dit skrivebord og tr�kke et disketteaftryk hen p� det. Applescript skal v�re installeret og aktiveret i din "extensions manager". Disk Copy vil bede dig bekr�fte, at du �nsker at slette disketten og derefter skrive aftrykket til den.

Du kan ogs� bruge MacOS-v�rkt�jet Disk Copy direkte eller det freeware-programmet suntar. Filen root.bin er et eksempel p� et disketteaftryk. Brug en af f�lgende metoder til at oprette disketten fra disketteaftrykket med disse v�rkt�jer.


4.3.4.1 Skrivning af disketteaftryk med Disk Copy

  1. Hvis du laver disketteaftrykket af filer som oprindeligt var p� den officielle Debian GNU/Linux-cd-rom, s� er "Type" og "Creator" allerede indstillet korrekt. Disse Creator-Changer-trin er kun n�dvendige, hvis du henter aftryk fra et Debian-filspejl.
    1. Hent Creator-Changer og brug det til at �bne filen, root.bin.
    1. �ndr "Creator" til ddsk (Disk Copy) og "Type" til DDim (bin�rt disketteaftryk). Navnene er versalf�lsomme.
    1. Vigtigt: I "Finder", brug Get Info for at vise "Finder"s information om disketteaftrykket og afm�rk File Locked i afkrydsningsboksen, s�ledes at MacOS ikke vil kunne fjerne opstartsblokken, hvis aftrykket ved et uheld bliver monteret.
  1. Hent Disk Copy; hvis du har et MacOS-system eller cd-rom, vil det sikkert allerede v�re der, ellers pr�v: http://download.info.apple.com/Apple_Support_Area/Apple_Software_Updates/English-North_American/Macintosh/Utilities/Disk_Copy/Disk_Copy_6.3.3.smi.bin.
  1. K�r Disk Copy og v�lg `Make a Floppy' fra Utilities-menuen og v�lg herefter det l�ste (locked) aftryk fra dialogen. Den vil bede dig om at inds�tte en diskette og s� sp�rge dig om du virkelig �nsker at slette den. N�r det er gjort, skulle disketten blive skubbet ud.

4.3.4.2 Skrivning af disketteaftryk med suntar

  1. Hent suntar fra http://hyperarchive.lcs.mit.edu/HyperArchive/Archive/cmp/suntar-223.hqx. Start suntar-programmet og v�lg `Overwrite Sectors...' fra Special-menuen.
  1. Inds�t disketten som kr�vet og tast retur (start ved sektor 0).
  1. V�lg filen, root.bin i filv�lgervinduet.
  1. Efter at disketten er lavet korrekt, v�lg 'Eject' fra File-menuen. Hvis der er nogen fejl under skrivningen af disketten, s� smid den ud og pr�v en anden.

Skrivebeskyt disketten inden brug ved at flytte den lille tap! Hvis du ikke g�r dette, vil MacOS gladeligt �del�gge den, hvis du ved et uheld monterer den.


4.4 Klarg�ring af filer til opstart fra harddisk

Installationsprogrammet kan startes op ved brug af opstartsfiler p� en eksisterende partition p� harddisken, enten startet fra et andet styresystem eller ved at kalde opstartsindl�seren direkte fra BIOS.

Installationssystemet kan ikke startes op fra filer p� et HFS+-filsystem. MacOS 8.1 og senere versioner kan bruge HFS+-filsystemer; NewWorld PowerMacs bruger alle HFS+. V�lg Get Info for den relevante partition for at afg�re om dit eksisterende filsystem er HFS+. HFS-filsystemer fremtr�der som Mac OS Standard, hvor HFS+ filsystemer st�r som Mac OS Extended. Du skal have en HFS-partition for at kunne udveksle filer mellem MacOS og Linux, hvilket is�r g�lder de installationsfiler du henter.

Der skal bruges forskellige programmer til opstart af installationsprogrammet fra harddisken, afh�ngigt af om systemet er en "NewWorld"- eller "OldWorld"-model.


4.4.1 Opstart af installation fra harddisk p� OldWorld Mac'er

boot-floppy-hfs-disketten bruger programmet miBoot til at starte Linuxinstallationen op, men miBoot kan ikke uden videre bruges til opstart fra harddiske. N�r BootX k�res fra MacOS, underst�tter det opstart fra filer p� harddisken. BootX kan ogs� bruges til at v�lge mellem MacOS og Linux under opstarten, n�r din Debianinstallation er f�rdiggjort.

Hent og udpak BootX-distributionen, der findes p� http://penguinppc.org/projects/bootx/, eller i kataloget dists/woody/main/disks-powerpc/current/powermac p� Debians http/ftp-filspejle og officielle Debian-cd'er. Brug Stuffit Expander til at hente den fra sit arkiv. Inden i pakken er der et tomt katalog, der hedder Linux Kernels. Hent filerne linux.bin og ramdisk.image.gz fra kataloget disks-powerpc/current/powermac, og l�g dem i kataloget Linux Kernels. L�g herefter kataloget Linux Kernels i det aktive systemkatalog ("System Folder").


4.4.2 Opstart af installation fra harddisk p� NewWorld Mac'er

NewWorld PowerMac'er underst�tter umiddelbart underst�ttelse for opstart via netv�rk eller en ISO9660 cd-rom s�vel som opstart af ELF-programmer fra harddisken. S�danne maskiner kan starte Linux op direkte via yaboot, som underst�tter indl�sning af kerne og ramdisk direkte fra en ext2-partition, s�vel som opstart af flere styresystemer ud over MacOS. Opstart af installationsprogrammet fra harddisk er is�r nyttigt for nyere maskiner uden diskettedrev. BootX underst�ttes ikke, og m� ikke bruges p� NewWorld PowerMac'er.

Kopi�r (flyt ikke) f�lgende fire filer, som du hentede tidligere fra Debianarkiverne, til roden af din harddisk (dette kan g�res ved at "option"-tr�kke hver enkelt fil til harddiskikonet).

Husk partitionsnumrene p� de MacOS-partitioner, hvor du lagde disse filer. Hvis du har MacOS-programmet pdisk, kan du bruge L-kommandoen til at finde partitionsnummeret. Du f�r brug for nummeret i den kommando, du skal give i Open Firmware-prompten n�r du starter installationsprogrammet op.

Forts�t til Opstart af NewWorld Mac'er fra OpenFirmware, Section 5.4.3 for at starte installationssystemet op.


4.5 Klarg�ring af filer til TFTP-netv�rksopstart

Hvis din maskine er tilsluttet et lokalnetv�rk, kan du m�ske starte den op over netv�rket fra en anden maskine ved brug af TFTP. Hvis du �nsker at starte installationssystemet fra en anden maskine, s� skal opstartsfilerne placeres bestemte steder p� denne maskine, og den skal s�ttes op til at kunne starte din specifikke maskine op.

Du skal s�tte en TFTP server op. For CATS-maskiner tillige en BOOTP-server eller en DHCP-server.

BOOTP er en IP-protokol der underretter computeren om dens IP-adresse, og hvor p� netv�rket den skal hente opstartsaftrykket. DHCP ("Dynamic Host Configuration Protocol") er en mere fleksibel, bagud-kompatibel udvidelse af BOOTP. Visse systemer kan kun konfigureres med DHCP.

Hvis du har en NewWorld Power Macintosh, er det en god id� at bruge DHCP i stedet for BOOTP. Nogle af de seneste maskiner er ikke i stand til at starte op med BOOTP.

Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at betjene klienten med opstartsaftrykket. I teorien kan enhver server p� enhver platform, der har implementeret disse protokoller, bruges. I eksemplerne i dette afsnit vil viser kommandoer for SunOS 4.x, SunOS 5.x (= Solaris) og GNU/Linux.


4.5.1 Ops�tning af en BOOTP-server

Der findes to BOOTP-servere til GNU/Linux, CMUs bootpd og den anden faktisk er en DHCP-server, ISCs dhcpd, som er indeholdt i pakkerne bootp og dhcp i Debian GNU/Linux.

For at bruge CMUs bootpd skal du f�rst udkommentere (eller tilf�je) den relevante linje i filen /etc/inetd.conf. I Debian GNU/Linux, kan det g�res ved at k�re update-inetd --enable bootps efterfulgt af /etc/init.d/inetd reload. Andre steder skal den omtalte linje se s�ledes ud:

     bootps         dgram   udp     wait    root    /usr/sbin/bootpd        bootpd -i -t 120

Herfter skal du oprette filen /etc/bootptab. Denne har samme kryptiske og genkendelige format som de gode gamle filer, printcap(5), termcap(5) og disktab(5). Se manualsiden til bootptab(5) for yderligere oplysninger. For CMU-bootptab skal du kende klientens MAC-adresse. Her er et eksempel p� filen /etc/bootptab:

     client:\
             hd=/tftpboot:\
             bf=tftpboot.img:\
             ip=192.168.1.90:\
             sm=255.255.255.0:\
             sa=192.168.1.1:\
             ha=0123456789AB:

Du vil i det mindste skulle �ndre tilvalget "ha", som angiver klientens MAC-adresse. Tilvalget "BF" angiver den fil, klienten skal hente via TFTP. Se Flyt TFTP-opstartsaftryk p� plads, Section 4.5.4 for flere detaljer.

Ops�tning af BOOTP med ISC-dhcpd er i mods�tning til dette legende let, eftersom BOOTP-klienter bliver behandlet som en smule afvigende DHCP-klienter. Nogle arkitekturer kr�ver en kompleks konfiguration for at starte klienter op via BOOTP. L�s afsnittet Ops�tning af en DHCP-server, Section 4.5.2, vis din er en af disse. Ellers kan du sikkert slippe afsted med blot at tilf�je instruksen allow bootp til ops�tningsblokken for det delnet klienten er p� og genstarte dhcpd med /etc/init.d/dhcpd restart.


4.5.2 Ops�tning af en DHCP-server

I skrivende stund er der kun �n fri DHCP-server, nemlig ISC dhcpd. I Debian GNU/Linux, er den tilg�ngelig i pakken dhcp. Her er en pr�ve p� en ops�tningsfil til den (normalt /etc/dhcpd.conf):

     option domain-name "eksempel.com";
     option domain-name-servers ns1.eksempel.com;
     option subnet-mask 255.255.255.0;
     default-lease-time 600;
     max-lease-time 7200;
     server-name "servernavn";
     
     subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 {
       range 192.168.1.200 192.168.1.253;
       option routers 192.168.1.1;
     }
     
     host klientnavn {
       filename "/tftpboot/tftpboot.img";
       server-name "servernavn";
       next-server servernavn;
       hardware ethernet 01:23:45:67:89:AB; 
       fixed-address 192.168.1.90;
     }

I eksemplet er der �n server, "servernavn", der udf�rer alt arbejdet som DHCP-server, TFTP-server og netv�rks-adgangspunkt ("gateway"). Du vil n�sten med sikkerhed skulle �ndre dom�nenavnet s�vel som servernavnet og klientens MAC-adresse. Tilvalget filename skal angive navnet p� den fil, som hentes via TFTP. N�r du har redigeret dhcpd's ops�tningsfil, skal du genstarte den med /etc/init.d/dhcpd restart.


4.5.3 Klarg�ring af TFTP-serveren

For at g�re TFTP-serveren klar til brug skal du f�rst sikre dig at tftpd er sat i gang. Dette g�res almindeligvis ved at have f�lgende linje i /etc/inetd.conf:

     tftp dgram udp wait root /usr/etc/in.tftpd in.tftpd /tftpboot

Kig i denne fil og not�r dig hvilket katalog der bruges som parameter til in.tftpd;, for du f�r brug for denne oplysning om lidt. Parameteren -l g�r det i visse versioner af in.tftpd muligt at logge alle foresp�rgsler til systemets logfiler. Dette er nyttigt til at diagnosticere fejl under opstart. I fald du var n�dt til at �ndre i /etc/inetd.conf, skal du underrette den igangv�rende inetd-proces om at denne fil er �ndret. P� en Debianmaskine k�res /etc/init.d/netbase reload (p� potato/2.2 og nyere systemer brug /etc/init.d/inetd reload);. P� andre systemer findes proces-id'en for inetd og kommandoen kill -HUP inetd-pid k�res.


4.5.4 Flyt TFTP-opstartsaftryk p� plads

Plac�r herefter det TFTP-opstartsaftryk, som du if�lge Beskrivelse af installationssystemets filer, Section 11.2.3 har brug for, i tftpd-kataloget for opstartsaftryk. I almindelighed vil dette katalog hedde /tftpboot. Lav en filhenvisning fra denne fil til den fil som tftpd vil bruge ved opstart af en bestemt klient. Desv�rre er navnet p� denne fil bestemt af TFTP-klienten og der er ingen faste standarder.

P� NewWorld Power Macintosh'er skal du s�tte opstartsindl�seren yaboot op som TFTP-opstartsaftrykket. Yaboot vil derefter selv hente kerne- og ramdiskaftryk via TFTP-opstartsaftrykket. Brug yaboot-netboot.conf til opstart via nettet. Omd�b blot denne til yaboot.conf i TFTP-kataloget.

NOT YET WRITTEN


4.5.5 Installation med TFTP og NFS-rod

Det n�rmer sig en "TFTP-installation for systemer med sm� m�ngder hukommelse...", eftersom det ikke er n�dvendigt at indl�se ram-disken mere, men kun at starte op fra det nyligt oprettede NFS rod-filsystem. Du skal herefter erstatte den symbolske henvisning til tftpboot-aftrykket med en symbolsk henvisning til kerneaftryket (f.eks. linux-a.out). Mine erfaringer med opstart over netv�rk er alene baseret p� RARP/TFTP som kr�ver at alle d�moner k�rer p� samme server (sparc-arbejdsstationen sender en TFTP-foresp�rgsel tilbage til den server der svarede p� den foreg�ende RARP-foresp�rgsel). Imidlertid underst�tter Linux ogs� BOOTP-protokollen, men jeg ved ikke, hvordan den s�ttes op ;-(( Skal dette ogs� dokumenteres i denne vejledning?

G� til Opstart fra TFTP, Section 5.5 for at starte klient-maskinen op.


4.6 Automatisk installation

Med henblik p� installation p� flere computere er det muligt at bruge en fuldautomatisk installation ved navn FAI. Debianpakken fai skal v�re installeret p� en computer som kaldes installationsserveren. Alle installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller diskettedrev og Debian installeres automatisk p� deres lokale harddiske.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� PowerPC

version 3.0.23, 15. May 2002
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo